Her finder du gode 6 råd til køb af flybilletter, når du skal ud at rejse. De garanterer ikke at du altid finder den billigste rejse, men du er hjulpet godt på vej :-).

Køb flybilletten i god tid
Glem alt om billige afbudsrejser – det findes stort set aldrig på rutefly. Reglen er normalt at jo nærmere du kommer til afrejsedato, jo dyrere bliver billetten. Dette skyldes blandt andet at der på hvert fly kun er reserveret et bestemt antal ”billige pladser”.

Vær fleksibel
Ofte er der store prisforskelle mellem bestemte afrejsedatoer og bestemte lufthavne. Ofte er det en god idé at flyve til en stor by og fortsætte rejsen til rejsemålet over land. En flytning af rejsen med nogle få dage kan give en stor besparelse.

Tjek ungdoms- og studiepriser
Disse priser er slet ikke så attraktive som tidligere, men det er selvfølgeligt værd at tjekke om der kan spares noget her. Generelt er ungdoms- og studiepriser gyldige for unge under 26 år og fuldtidsstuderende under 34 år, men dette varierer fra flyselskab til flyselskab.

Vælg den rigtige rejsetid
Ved korte rejser kan det ofte betale sig at være bortrejst natten mellem lørdag og søndag. Priser der gælder mere end 30 dage er ofte dyrere end andre. Undgå så vidt muligt at rejse til højtider som jul og påske – skal du rejse i denne tid, så book i god tid.

Tjek prisen forskellige steder
Stol ikke på andre rejsende eller sælgere på rejsebureauer, der siger at de garanterer at et bureau altid er billigst. Tjek derfor altid prisen ved flere forskellige bureauer – det er nemlig også ofte den enkelte konsulent, der kan finde præcis den bedste og billigste billet til dig. Tilbyder et bureau prisgaranti er det ofte KUN på præcis den samme rejse – dvs. samme flyselskab, samme klokkeslæt etc.

Køb billetten på Internet
I mange tilfælde vil du kunne finde den billigste flybillet på Internettet. Det skyldes at rejsebureauerne har færre omkostninger ved at sælge billetten her. Nogle gange kan man med fordel søge efter rejser på søgemaskiner i andre lande – for eksempel billige flybilletter på Travelmarket i Norge og billiga flygbiljetter på Travelmarket i Sverige. Du kan også hente en apps til flybilletter – der er flere forskellige. En af dem kan du hente her

0 Kommentarer

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account