Dette emne er tomt.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3640220
     Anonym

      Min veninde og jeg er i gang med at planlægge en kort getaway i februar (10-14 dage) og vil gerne til enten Filippinerne eller Yucatán halvøen i Mexico.

      Vi vil gerne slappe af, nyde det (forhåbentligt) fantastiske vejr, snorkle lidt og tage på nogle forskellige udflugter, så vores primære ønsker er lækre hvide sandstrande og turkisblåt vand kombineret med natur og kultur.

      Er der nogen, der har erfaring med Filippinerne og/eller Yucatán og eventuelt vil dele ud af disse?

      Vi vil meget gerne høre om must-see steder, lækre strande, indkvarteringsmuligheder, steder der ikke er værd at tage til, ting vi skal være opmærksomme på osv.
      Vi rejser på et meget stramt budget, så forslag til fede oplevelser til få penge tages imod med kyshånd 🙂

      #3640225
       DanielJohansen

        Det er begge rigtig spændende valg. Jeg har rejst begge steder og må tilstå, at for mig eget vedkommende står Filippinerne nærmest. Ikke dermed sagt i skal vælge det. Ud fra det i skriver er det rigtig svært at finde argumenter der virkelig har gennemslagskraft nok til, at være en afgørende faktor.

        Fordelen ved Yucatan halvøen er at I finder alt det I søger indenfor et relativt lille område. Derudover er infrastrukturen er rigtig god, hvorfor i meget hurtigt kan tilbagelægge distancer. Jeg synes det er en rigtig vigtig faktor med udgangspunkt i Jeres begrænsede tidsramme.

        På kultursiden har i en enorm mængde historie i form af de mange Maya-ruiner, Tulums strande er enormt smukke og i grotterne omkring stedet er blandt de mest interessante i verden, hvor i kan snorkle i krystalklart vand med hundredemetervis sigtbarhed. I skriver at budgettet er en faktor og det er her kommer stedet til kort i forhold til Filippinerne. Returbilletten til Cancun vil sandsynligvis koste nogenlunde det samme som til Manila, men indkvartering og mad koster noget mere. I kan spare nogle penge ved, at blaffe rundt. Mexicanerne er rigtig søde til, at samle blaffere op og det kan let gøres på den samme tid som det ville tage med en bus.

        Filippinerne er lige så spændende men problemet er lidt, at meget ligger en anelse mere adspredt. Af samme grund og fordi alting simpelthen tager længere på Filippinerne vil I måske skulle bruge mere tid på transport. Det bedste at foreslå er, for mig at se, regionerne Visaya eller Palawan. Begge steder finder i alt, hvad i søger i forhold til de opstillede kriterier. Filippinerne er meget lette at komme ind på både på grund af deres mentalitet, men også fordi engelsk er ganske udbredt. På den måde er det nemt, at få et rigtig spændende indblik i kulturen. Naturen er utrolig frodig og præget af rismarker, og I kan snorkle med hajer og deslige.

        Det er næsten overflødigt at nævne at Filippinerne er fantastisk billigt på næsten alle parametre. Når det kommer til accommodation er value for money ikke imponerende, men det er i bund og grund mere sat overfor det ellers meget lave prisniveau. Omvendt skal der bruges en smule ekstra på indenrigsflyvninger hvis I vil optimere jeres korte tid mest muligt.

        Jeg vil ikke gå yderligere i dybden med hvad der må opleves, indkvarteringsmuligheder m.fl. i første omgang. Jeg håber det kan give noget inspiration til refleksion og så vil jeg meget gerne være mere konkret, hvis I beslutter jer for et sted, og naturligvis også hvis I kommer i tanke om andre spørgsmål i forbindelse med hvad jeg har skrevet:) Det skal lige siges at det er skrevet fra en backpackers synspunkt.

        #3640229
         Mia

          Tusind tak for dine svar! Det er super med nogle gode råd fra folk, som allerede har været der. Det er så svært at danne sig et ordentligt overblik via guidebøger.

          Jeg har lige et par opfølgende spørgsmål til dig. Håber det er okay.

          Mht. prisniveauet hvor meget vil du så mene, at vi skal budgettere med til kost og logi i hhv. Mexico og Filippinerne? Vi forventer bestemt ikke luksus, men vil gerne have vores eget værelse/hytte evt. med bad (min veninde har aldrig været på backpacking eller uden for Europa før, så hun er lidt skeptisk :)).
          Så vidt jeg lige kan læse mig til i guidebøgerne ser det ud til, at Mexico er dobbelt så dyrt som Filippinerne. Er der så stor forskel i virkeligheden?

          Det er super ærgerligt, at vi har så kort tid til rådighed, men lidt tid er jo bedre end ingen tid. Så er det bare et spørgsmål om, hvor vi får mest for tiden og pengene.

          Du foreslår Visaya eller Palawan i Filippinerne. Er de områder bedre end fx Luzon og Mindoro? Vi havde overvejet disse, da vi så slipper for indenrigsflyvninger og kan nøjes med at køre med bus.

          #3710005
           Mia

            Hej,

            Filippinerne er rigtig dejligt! Vi var på øen Negros Oriental i et par måneder for at dykke. Vi kan varmt anbefale jer at tage til Dumamguete og Dauin. Sidstnævnte for at dykke på Apo Island, som er et helt fantastisk sted at dykke og snorkle! Cebu Island har også rigtig meget at byde på!

            Med venlig hilsen

            Mia – http://www.backpackingtheworld.dk

          Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)

          Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

          © 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

          Log ind med brugernavn & kodeord

          eller    

          Glemt dine oplysninger?

          Create Account