Svar der er mange muligheder for at arbejde frivilligt arbejde i Vietnam. Jeg har ikke selv prøvet det, men har fundet nogle links, hvor du kan læse mere om frivilligt arbejde i Vietnam.
Eksempler på frivilligt arbejde i Vietnam: Undervis i engelsk i Hanoi Arbejd med hjemløse i Ho CHi Minh City Arbejd i et suppekøkken Lansbrugs programmer
Links med frivilligt arbejde i Vietnam: http://www.worldwidelanguagestudy.com/volunteer http://www.overseasworkingholidays.co.uk/volunteer_vietnam.cfm http://www.globalcrossroad.com/vietnam/
Svar en internetforbindelse. Jeg skulle selv ud at finde en bolig, og da den efter et par måneder var fundet, skulle den møbleres.
Det tog mindst et halvt år, før jeg var bare nogenlunde på plads. Derefter skulle jeg – som enhver anden vietnameser – have mig en scooter. Da den var købt, skulle den indregistreres, og jeg skulle have mig et scooterkørekort, hvilket i sig selv var et studie i vietnamesisk bureaukrati. Gudskelov var kontoret og nogle vietnamesiske bekendte behjælpelige med papirarbejdet. Og næste gang jeg skal udfylde formularer fra det offentlige i Danmark, vil jeg huske at sætte pris på, at jeg i det mindste forstår sproget!
Sprog kræver energi På kontoret er sproget engelsk, selvom mine vietnamesiske kollegaer naturligvis taler vietnamesisk indbyrdes. På gaden, på markedet, i supermarkedet m.m. er det en kombination af gebrokkent engelsk og vietnamesisk, mest vietnamesisk! Selvom jeg taler og forstår lidt vietnamesisk er det langt fra nok til at forstå alt, hvad der foregår omkring mig – og dagligt finder jeg mig selv i en situation, hvor jeg ville ønske, at jeg dog bare talte lidt bedre vietnamesisk. Selvom det ikke er noget, man tænker over, når man står i det, så tror jeg faktisk, det kræver en del energi at skulle fungere på et par fremmedsprog i løbet af en dag. Det er i hvert fald utroligt afslappende at komme hjem om aftenen og tale dansk med min kæreste!
Udstationeringens fordele og ulemper Der er naturligvis både positive og negative sider ved at være udstationeret. Arbejdsmæssigt er det for mig en fantastisk mulighed at arbejde direkte i et uland og få en bedre fornemmelse af udviklingsproblematikkerne såvel som de udfordringer, der er forbundet med at yde udviklingsbistand. Jeg har en stor berøringsflade via mit arbejde, både i forhold til de vietnamesiske samarbejdspartnere og i forhold til andre udviklingsorganisationer som f.eks. Danida og Sida. Samt ikke mindst en lang række internationale NGO'er, som laver utroligt meget spændende og nyttigt arbejde rundt om i Vietnam.
I modsætning til i Danmark er der ikke rigtigt noget skel mellem arbejde og privatliv. Mange af mine venner og bekendte kender jeg således også gennem arbejdet. Det er både godt og ondt. Det gode er, at man altid lige kan vende nogle ting og få lidt hjælp og inspiration til arbejdsmæssige problemstillinger gennem sine venner. Det til tider knap så gode er, at man tit ender med at snakke arbejde også i fritiden, så man nogle gange føler, at man aldrig har fri.
I forhold til det derhjemme går jeg selvfølgelig glip af en hel masse, både i forhold til det nære – venner og familie – men også i forhold til større begivenheder som politik og film/kultur. Afsavnet af venner og familie har jeg imidlertid prøvet at råde bod på ved at få en internet-telefonforbindelse, og for den almindelige opdatering af hvad der rører sig i Danmark og resten af verden, holder jeg Weekendavisen. Selv om det naturligvis ikke er som at være der selv, så er det en måde at bevare forbindelsen, så man ikke er helt hægtet af den dag, man skal hjem. Artikleren oven paa var af en dansker, som havde job i vietnam! Jeg er selv vietnamesiske baggrundt, der bor 15 aar i DK, efter ifg. artikleren, har jeg daarlig samvigtigheden! Paa et eller andet grunde, maatte jeg tage til DK, og siden da, vil jeg live blandt danskerne og andre etniske mennesker laere kulture, politik, og social, osv. for at faa det bedre her i livet. Tror man paa, at lykkelandet findes? Seriously, jeg snakker alsaa lav lyd paa vietnamesisk med min mor, naar vi er uden for og saa...vuptii, jeg forvandler mig til en eller anden maerkelig person. Kan jeg eller kan jeg ikke???? Mvh, stupidjumper.
