Projekt Abroad eller Nature tours ? Hej... jeg skal 3 mdr afsted til udlandet for at arbejde frivilligt.
Jeg har fundet 2 organisationer www.naturetours.dk OG www.projects-abroad.dk De har begge hvad jeg gerne vil udsendes til, Natur og Dyr. Men jeg er meget i tvivl om hvilke jeg skal vælge da Nature Tours næsten er 40 % billigere end Projekt Abroad, for 3 mdr, Der må være noget " bag " siden den store forskel,
Hvis der er en der kender til dem eller måske har noget familie de kan høre ville det være fedt.
Ville nemlig godt vide det inden jeg lige bruger 25,000- 40,000 Kr.
Ja men skriv endelig hvis du har noget der kan få min tvivl til at ophøre, om hvilke jeg skal vælge.
Svar Jeg har ikke personlig erfaring med hverken Projects Abroad eller Nature Tours, men jeg tror, at den store prismæssige forskel skyldes, at Nature Tours er non-profit, hvilket vil sige, at de ikke arrangerer rejserne for at tjene penge på det. De er en del af miljø- og udviklingsorganisationen Verdens Skove, så det er miljøbevarelsen, der er i fokus.
Min egen erfaring er desuden, at pris og kvalitet ikke nødvendigvis hænger sammen, når det kommer til frivilligt arbejde. Jeg har selv arbejdet med elefanter i Sri Lanka i 2011, og der arrangerede jeg opholdet direkte med stedet frem for gennem en organisation. På den måde sparede jeg en masse penge (betalte 3.800 kr. i stedet for 9.000 kr. for 2 uger), fik et ekstra måltid dagligt samt en t-shirt, som dem der rejste gennem en organisation skulle betale for. Ellers var vilkårene nøjagtig de samme for os, og vi så aldrig noget til den organisation, som de andre rejste med.
Så min opfattelse er, at de store organisationernes høje priser hovedsageligt skyldes, at de vil tjene penge, men som sagt har jeg jo ikke erfaring med Projects Abroad... Eller Nature Tours for den skyld. Men jeg ville på ingen måde være nervøs ved at vælge den "billige" :)