Kontanter, kreditkort eller rejsechecks?

Her finder du fordele og ulemper ved de forskellige betalingsmidler, som du kan bruge på din rejse.

Udbredelsen af internationale kreditkort har betydet, at plastickortene i dag kan bruges på de fleste feriesteder over hele verden. Dette er dog ikke ensbetydende med, at kontanter eller rejsechecks i nogle tilfælde ikke kan være den bedste løsning.


I de fleste tilfælde vil man være godt dækket ind, hvis man medbringer nogle kontanter og et kreditkort. Vi fortæller her om fordele og ulemper ved de forskellige betalingsmidler.

Kontanter
Det er altid rart at have lidt af den lokale valuta med hjemmefra, så man har til den første taxatur eller til en cola i lufthavnen. Det er desuden ofte temmelig dyrt at veksle i lufthavnen.

Amerikanske dollars eller Euro er god hård valuta, som vil kunne veksles uden problemer de fleste steder i verden. Du er derfor altid sikker på at have penge på lommen, hvis du eks. medbringer US$. Ulempen ved kontanter er naturligvis, at man er sårbar i tilfælde af tyveri. Forsikringen dækker normalt kun tyveri af rede penge med maksimalt et par tusind kroner. Hvis pengene stjæles uden, at man har “gjort anskrig”, som det hedder i forsikringssprog. eller hvis eks. hotelværelset ikke har været låst, så dækker forsikringen slet ikke. Det er derfor en dårlig idé, at have hele rejsebudgettet med sig i rede penge.

En anden ulempe ved kontanter er, at det er dyrt at veksle til lokal valuta, da du ofte får en dårlig kurs samt skal betale vekselgebyr.

Kreditkort
Et internationalt kreditkort såsom Visa, Mastercard eller American Express er en både bekvem og sikker betalingsmåde, når man er på rejse i udlandet. Kreditkortet kan bruges både direkte i butikkerne samt til at hæve kontanter i automater, banker eller vekselbureauer. Man skal efterhånden rejse til meget eksotiske destinationer før at man ikke kan bruge sit kreditkort. De mest udbredte kreditkort er Eurocard og Visa, som begge kan bruges over 17 mio. steder i verden. Det koster et årligt gebyr at have et kreditkort. Størrelsen af gebyret afhænger af blandt andet af, hvor stor kredit kortet yder, hvor meget der maksimalt kan hæves pr. dag samt hvilke tilllægsydelser eks. forsikringer eller rabatordninger på billeje eller hotelophold, der er knyttet til kortet.

Et Eurocard classic med 40.000 kroners kredit og et maksimalt hævebeløb på 3000 pr. døgn koster 480 kr. Det er gratis at betale med kortet, men det koster to procent af beløbet eller minimum 50 kr., hvis man vil hæve kontanter i en pengeautomat eller bank.

Et Visa/Dankort koster omkring 150 kr. om året. Her kan man maksimalt hæve 2000 kr. om dagen og 15.000 pr. måned. Et Visa/Dankort giver ingen kredit udover den kredit, som eventuelt knyttet til den konto, hvor pengene hæves. Det er gratis at betale med kortet, men det koster to procent af beløbet eller minimum 30 kr., hvis man vil hæve kontanter i en pengeautomat eller bank.

Afregningen via dit kreditkort sker ofte til en fordelagtig kurs, idet kreditkortselskaberne bruger de store internationale banker til at forhandle kursen.

Kreditkort en en sikker betalingsmåde, hvis man behandler kortet forsvarligt. I forholdet til antallet af transaktioner er det kun forsvindende få, som oplever svindel med deres kort. Hvis du bruger til kreditkort til at betale billejen eller hotelregningen med, så skal du være opmærksom på at udlejeren eller hotellet kan finde på at trække ekstra beløb på din konto uden at du er klar over det.

Rejsechecks
Udbredelsen af rejsechecks er med kreditkortenes fremmarch blevet væsentligt mindre. Dette har indtil videre betydet døden for to check-typer nemlig postchecks samt euro-checken, som afgik ved døden ved udgangen af år 2000. Man kan dog stadig købe de gode gamle rejsechecks fra Thomas Cook eller American Express i sin bank. Disse checks fås på forskellige beløb og forskellige valutaer. Der findes nemlig stadig situationer, hvor det anbefales, at man bruger rejsechecks. Det gælder eksempelvis, hvis man skal ti

0 Kommentarer

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account