Algarves Strande

Algarve, den sydligste del af Portugal, brillierer med rigtig mange flotte strande. Her kommer en liste som måske kan få dig til at vende snuden nedenom denne del af Europa næste gang du tager rygsækken på.

Der er et væld af strande og listen vil blive uendelig lang. Derfor er her et udpluk af nogle af dem.

Læg mærke til at ordet “Praia” er portugisisk og betyder “Strand”

Meia Praia
Er stedet hvor man kan fornøje sig med at studere de mange windsufere og surfere danse på bølgerne. Stranden vender ud mod Baia Lagos og har et udvalg af barer hvor man kan slukke tørsten.

Praia da Armona
For at kommet til Praia da Armona, kræver det som regel en færge fra Olhão, som tager ca. en halv times tid. Færgerne går ret hyppigt så det er forholdsvis nemt at komme frem og tilbage. Her er ikke så mange besøgende.

Praia da Arrifana
Praia de Arrifana ligger oppe på vestkysten af Algarve og tiltrækker surfere og har mange mobilhomes. Rimeligt sikkert sted at svømme. Et specielt sted med en helt fantastisk udsigt. Kan anbefale stranden udenfor sæson.

Praia de Barril
En forlængelse af stranden Praia Ilha de Tavira, men stranden er spændende at ankomme til fordi man kommer til at gå på en smal pontonbro. Du kan enten vælge at tage minaturetoget eller gå langs banen derned.
Her er muligheder for cafeer, restauranter, butikker og toiletter.

Praia da Bordeira
En lang sandstrand med mange klitter og udenfor sæsonen nærmest øde.

Praia da Falesia
Denne strand har fået sit navn fra den fascinerende røde klipper, der danner baggrund for de endeløse strækninger af sand. Klipperne er ikke så høje så man kan nemt komme derned. Stranden findes vest for Vilamoura.

Praia da Gale
En lang sandstrand uden klipper. Har beliggenhed vest for Albufeira og løber rundt om bugten Armacao de Pera til byen.

Praia da Rocha
Dette er nok den ældste og mest kendte strand i Algarve. Dne ligger syd for Portimão, og var oprindeligt meget kortere i bredden og med mere charme. Den er med tiden blevet udvidet med mere sand og som blev pumpet op under oprensning af Portimão Havn.

Praia de ALVOR
Har beliggenhed udenfor den populære fiskerlandsby Alvor. Den strækker sig over 2 km. fra landsbyen mod vest i retning mod Lagos.

Praia de Garrão
Stranden har sin front mod det smarte område feriecenterområde, bedre kendt som Quinta do Lago og Vale do Lobo. Den er nem at komme til fra landevejen og er kendt for sine strandrestauranter – kaldet “Julias”.

Praia da Ilha de Faro
Stranden er lang og smal og der er adgang til den lige syd for lufthavnen i Faro. Pga. at den ligger så tæt på den vigtigste by i Algarve er der normalt meget travlt og der er mange former for vandsportsaktiviteter og restauranter.

Praia do Castelejo
En af de få strande på vestkysten hvor der er mere sikkert at svømme. Stranden ligger nord-vest for den lille by Vila do Bispo. Det er en af de mindre strande og har en anderledes atmosfære end dem man finder på den sydlige kyst.

Praia do Martinhal
Stranden er beliggende i bugten Baleeira tæt på Sagres. Et windsurferparadis. Anbefales hvis du alligevel er i området omkring Sagres.

Praia Ilha de Tavira
For nogle er dette kronen på juvelen på den østlige side af Faro. Lokalt bliver stranden også kaldt for Praia das Cascas. Et par minutters sejltur fra molen ved Tavira tager besøgende med over til den attraktive strand. For besøgende med naturisttilbøjeligheder er der reserveret et område som ligger ca. 1 km. gåtur til den vestlige ende af stranden.

Praia Verde
Stranden ligger vest for Monte Gordo og strækker sig vestpå mod Tavira. Den har fået sit navn fra den linie af træer og buske, som ligger på landsiden af den brede endeløse strand. Den er ideel egnet til de fleste børnefamilier.

Dette er kun et lille udpluk af Algarves strande – Spørg gerne de lokale for at finde de helt specielle strande tæt på hvor du bor.

 

0 Kommentarer

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

eller

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

eller

Create Account