Broen over floden Kwai er en oplevelse med stærke minder om krigens rædsler midt i flot natur.

Det var et gammelt tog med damplokomotiv, der bragte mig og en masse andre turister nordpå fra Bangkok til River Kwai. Det var det samme tog, som i sin tid bragte krigsfanger til broen og blev kaldt for Dødens Jernbane. Flere tusinde allierede soldater døde ved broen.

Jeg var meget spændt på at se River Kwai, da jeg havde set filmen indtil flere gange. Broen over floden Kwai er historien om, hvordan Japanerne ville bygge en jernbane Burma til Thailand. Det var en opgave der krævede en stor arbejdesstyrke og det brugte man de allierede krigsfanger til. Mange af de allierede soldater, som blev sat til at bygge broen over floden Kwai døde i junglen, men de færreste ved at der døde mange flere Asiater end allierede. Der døde 38 personer pr. kilometer. Op til 150.000 asiater døde under bygning af jernbanen. Historien blev verdensberømt med filmen “Broen over floden Kwai”. På rollelisten er bla. Alec Guinness, William Holden og Jack Hawkins.

River Kwai ligger ved byen Kanchanaburi, hvor jeg fandt et lille billigt hostel, med god mad og flere andre backpackers. Hvad der gjorde det helt specielt var dog, at værelserne lå på en flodpram, meget romantisk og meget flot. At det første man ser, når man vågner om morgenen, er skoven er spejler sig floden, er absolut ikke et minus i min bog.

Kanchanaburi er en turistby, men det er ikke kun vesterlændinge, der besøger byen. Der er også mange thailændere, hvilket mærkes på byens natteliv. Man kommer jo ikke til Kanchanaburi for at gå i byen, men når nu man alligevel er her finder man hurtigt ud af at thailændere godt ved hvordan man fester.

Navnet “Broen over floden Kwai” er egentligt lidt forkert for der var 2 broer. Alt dette kan man få mere at vide på det officielle museum, som ligger ved broen. Men vil man opleve den virkelige grusomme historie bag broerne, skal man besøge Jeath-museet. Det bliver drevet af munke, som bor i det lokale tempel. Her er det fangerne selv, der gennem deres egne billeder og tegninger fortæller den grusomme historie om broen. For en af mine rejsekammerater, blev det for meget, og det endte med at hun måtte forlade museet, hun nåde lige uden for barakken da hun begyndete at kaste op.

Når man er i Kanchanaburi bør man også besøge de 2 krigskirkegårde. Efter sigende er der også begravet 2 danskere på kirkegården, men jeg fandt aldrig deres gravsteder.

Området omkring Kanchanaburi er så absolut et besøg værd. Det er ikke kun broen man skal se. En sejltur på en bambusflåde, en ridetur på elefant, en vandretur ved Saiyoke vandfaldene eller lavagrotterne er også et must. Saiyoke vandfaldene er utrolig flotte. Jeg har set en del vandfald, og Saiyoke vandfaldene hører til blandt de flotteste. Der er mange turister omkring faldene, men besøg alligevel dem.

Jeg glemmer aldrig mit besøg til
“Broen over floden Kwai”.

0 Kommentarer

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account