Om et 2 dages jungletrek i Indonesien, der bød på mange mindeværdige oplevelser. Heriblandt et møde med en orangutang og en flugt fra en bisværm.

Efter at have været på rejse igen og igen har jeg opdaget, at de det ofte er de uventede og ubehagelige oplevelser, der bliver til gode minder. Dette jungletrek bød på begge typer oplevelser.

Jungletrekkets udgangspunkt var Bukit Lawang på Sumatra. Sumatra er en del af verdens største muslimske land Indonesien. Foruden mig selv var Torben, Birch & Sandy og vores guide Asim med på trekket. Jeg kendte Torben hjemmefra Danmark, og Birch og Sandy havde jeg mødt et par måneder før i Nepal.

Det eneste bagage, vi havde med, var en lagenpose, lidt ekstra tøj og et par kameraer – noget vi nemt kunne have i hver sin lille rygsæk. Trekket var beregnet til to dage med en overnatning ude i junglen. Vi startede på trekket den 1. december kl. 10.00, og det var ikke småting, der var gemt under de to første låger i årets julekalender.

Skuffende start
Starten på trekket var meget skuffende, da turismen helt tydeligt havde sat sit præg på den første del af junglen. Der var gode stier, og alle træerne var forsynet med skilte, der angav træarten. Dette var ikke lige min opfattelse af et jungletrek.

Møde med orangutanger
Medens vi gik og var lidt skuffede, råbte Asim pludselig op. Oppe i træerne kun 10-15 meter længere fremme sad en orangutang og dens lille unge. Efter at Asim havde bedt os om at være meget forsigtige, gik vi langsomt hen imod aberne. Asim fandt noget brød, og vi gav det til moderen, der kravlede op i træerne og gav det til sin unge. Orangutangerne virkede utrolig menneskelige, og orangutang betyder da også menneske fra junglen.

Op ad bakke
Efter mødet med orangutangerne gik vi videre. Vi satte kursen mod et højt udsigtspunkt længere inde i junglen, og det varede ikke længe, inden vores ønsker om ufremkommelig jungle uden stier blev opfyldt. Mange steder måtte Asim hugge sig frem, og andre steder måtte vi holde fast i grene og lianer for ikke at skride ned af de mudrede og stejle skråninger. Efter en lang march nåede vi trætte og gennemblødte endelig toppen, og udsigten herfra var absolut hele turen værd. Så langt vi kunne se, var der jungle, og i samme øjeblik fløj en tukan forbi over os, selv på en relativ stor afstand er en tukan en imponerende flot fugl.

Nedtur i mudderet
Efter en tur opad går det jo nedad, og vi havde set frem til, at nedturen var mere stille og rolig, men sådan skulle det ikke blive. Vi gled flere gange og måtte gribe i rødder, grene og andet for ikke at tage en lang glidetur ned ad bakken.

En uventet svømmetur
Til sidst nåede vi ned til floden, hvor vores lejr skulle til være. Men til vores store overraskelse var lejren placeret på den anden side af floden, og da det havde regnet voldsomt indenfor de sidste dage, brusede floden meget uindbydende forbi foran os. Vores guide var nu helt rolig, han fandt nogle lianer og bandt dem sammen, så de kunne række hele vejen over floden. Så bandt han den ene fast på vores side og kastede sig ud i floden med lianen i hånden. Han nåede over og bandt lianen fast på den anden side af floden. Så lå vores “bro” der i vandoverfladen, og vi skulle bare følge den over. En efter en hoppede vi i vandet, og selvom det rykkede noget i armene, nåede vi alle over på den anden side af floden ved at gå “armgang” i lianen liggende i vandoverfladen.

Ingen 3 stjernede Hoteller i junglen
Vores hotel denne nat var nogle grene sat op som et telt med et sort stykke plastik ovenpå, her nød vi vores aftensmaden, der var serveret af den ventende kok Borretja. Det var en kold nat, hvor vi alle frøs, da vores lagenposer var blevet våde på turen over floden.

Bistik og nye planer
Vi stod op næste morgen kl. 05.45 og besluttede os for at tage en lille tur ind i junglen inden morgenmad. Vi havde gået omkring et kvarter, da Birch der gik forrest pludselig råbte, at en bi havde stukket ham i nakken. Vi gik videre i nogle sekunder, inden jeg pludselig mærkede, at jeg blev stukket på hånden, desuden kunne jeg høre bier summe omkring mit hoved, så jeg løb hurtigt videre ind i junglen. Efter nogle meters løb var bierne væk. En af bierne sad dog fast i min skjortekrave, den var temmelig stor, så jeg var glad for, at jeg var sluppet med fire stik. Da vi nåede tilbage til lejren, havde vi ikke specielt meget lyst til at tage en ny vandretur ind i junglen. Så trods advarsler fra flere folk i Bukit Lawang valgte vi at tube* ned af floden til Bukit Lawang.

Tubing ned af floden
Dette stykke er specielt farligt, da der er mange klipper, og tidspunktet midt i regntiden var heller ikke vel valgt. Vi gjorde seks tubes klar, og for at gøre risikoen mindre bandt vores guider traktorslangerne sammen med lianer. De tog så hver sin yderring for at kunne styre os ned af floden ved hjælp af hver sin store gren. Efter en øjebliks pause søsatte vi vores nybyggede flåde, og der gik ikke mange minutter, før vi fandt ud af, at vi var i flodens vold. Begge guider mistede deres styrekæppe, og Asim blev kastet af sin flåde med vores kameraer, medens vi fortsatte med fuld fart ned ad floden. Pludselig faldt jeg af tuben. Jeg holdt dog fast, selvom det betød, at jeg blev trukket over et lavvands område med ryggen mod den stenede bund. Efter et stykke tid kom jeg alligevel tilbage på tuben. Torben blev også kastet af, og selvom hans rygsæk var våd og tung, kæmpede han sig igen op på tuben. Til sidst blev de forskellige ringe revet fra hinanden, og vi strøg ned af floden i fuld fart.

Sikkert i land
Omsider nåede vi Bukit Lawang uden de helt store skader. På dette tidspunkt pumpede adrenalinet rundt i min krop, og jeg havde det fantastisk fedt, det havde vi alle. Så vi tog en øl og nød, at vi havde klaret et fantastisk jungletrek, der bød på lidt udover det almindelige. Senere kom vores guide også tilbage i god behold med alle vores kameraer. På trekket så vi også mange dyr, blandt andet flere tukaner, egern, flere slags aber, masser af farvestrålende sommerfugle og flere forskellige mærkelige insekter. ´

Fakta om Bukit Lawang
Bukit Lawang er hjemsted for et orangutang rehabiliterings-center. Centrets indsamler tamme orangutanger, der har været i fangenskab og træner dem i at overleve i junglen. Når træningen er gennemført, sættes aberne ud i junglen. I starten vender de dog af og til tilbage til centret, hvor de bliver fodret, men efter et stykke tid forsvinder de helt ud i junglen.

Fakta om tubing
En Tube er i denne sammenhæng en traktorslange med en masse remme spændt på tværs af den, så de danner et slags sæde midt i slangen.

0 Kommentarer

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

eller

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

eller

Create Account