Irian Jaya er meget anderledes – og meget spændende

Irian Jaya er en del af jordens næststørste ø “Ny Guinea”. Indtil omkring 1940 var 70% af øen mere eller mindre ukendt land. For mindre end fem år siden forlød det, at der var fundet en ny hidtil ukendt stamme kannibaler.

Vi havde været af sted i cirka 3 måneder, da vi var på vej til Sentani på Irian Jaya. Vi var meget spændte på, hvad Irian Jaya ville byde os. Dette skyldtes, at vi imod sætning til andre steder, slet ikke havde hørt noget Irian Jaya fra andre backpackers.

Mine egne forventninger var meget blandede, for der var en sætning, som blev ved med at ligge i mit baghoved “Hvorfor er der ikke nogen der har været der?”. På den anden side var jeg vildt spændt på at komme ud på en ø hvor der næsten aldrig kom turister.

Paradis på jorden?
Vores plan efter ankomsten i Sentani, var at flyve ind i landet til Wamena og senere tage på jungletrek. Flyveturen foregik i et meget lille fly, men var “UTROLIG FLOT”. Vi fløj mellem bjerge, over søer, over floder, over jungle og skove. Havde jeg ikke vidst bedre, havde jeg troet det var paradis på jorden.

Næsten Indiana Jones
Da vi var kommet til Wamena, var min første tanke “Hold da kæft, det er sku lige som at se Indiana Jones”. De indfødtes udseende var meget blandet, nogle gik i almindeligt tøj, andre gik med penis rør (Et rør lavet af tørret græskar, der bruges af mændene som beklædning). Selveste byen Wamena virkede nærmest som en spøgelses by. Der var næsten ingen mennesker på gaden, og det virkede i det hele taget meget tomt. Men efter at have fundet et sted at bo, og havde fået snakket med nogle af indbyggerne, tror jeg at byen virkede tom fordi befolkningen hovedsagelig bor i bjergene.

Trekking
Næste dag startede vi planlægningen af et 5 dages trek ind i junglen. Vi snakkede med en guide, vi havde mødt dagen før og sammen hyrede vi nogle bærere til at hjælpe os med at bære mad og oppakning. Vi startede trekket med at køre indtil foden af bjergene, og så startede vores trek for alvor. Det var en utrolig oplevelse bare at gå mellem bjergene og se på naturen. Da vi skulle krydse de første floder, begyndte jeg at overveje om det nu også var en god ide at tage på dette trek. Broerne var godt nok lavet af missonærerne, som iøvrigt fandt Irian Jaya i 1936, problemet var bare at broerne så ud, somom at de ikke var blevet vedligeholdt siden de byggede dem. Som det kan ses på det ovenstående billede var broerne bygget i bedste Indiana Jones stil, og hvis jeg skal være helt ærlig tror jeg at selv han ville have en brun plet i bukserne, efter at have krydset et par af de broer vi krydsede.

Rotter
Om natten sov vi ved den lokale befolknings hytter, hvor vi for det meste frøs pga. højderne, som er over 2000 meter. Et andet problem med at få nattesøvn var rotterne, for hvor der er mad er der rotter. En nat hvor jeg lå og sov ved siden af vores medbragte mad, vågnede jeg ved at der var en rotte der kravlede over min skulder og hoved. Som de fleste nok kan gætte var det ikke meget søvn jeg fik den nat!

Tættere på lokalbefolkningen
Et af de steder vi overnattede var hos en lærer. Det var en lærerig oplevelse, for den ældste af lærens børn var ivrig efter at lære engelsk og vi kom derfor tættere ind på deres hverdag. Vi bemærkede at børnene ikke rigtigt havde noget legetøj. Det vakte derfor stor begejstring hos børnene da vi begyndte at lave papirsflyvere, og efter at de havde øvet sig kunne de også selv producere deres egne papirsfly.

Grisefest
Vores guide havde arrangeret en ceremoni for os, ved en af stammerne. Den startede med en stammekrig (naturligvis et skuespil), hvor to stammer kæmpede mod hinanden uden at ramme. Efter stammekrigen fulgte en grisefest. Grisefesten startede med at grisen blev fanget, derefter var der to mænd der holdt den op mellem sig, hvorefter grisen blev skudt med en pil. Det var starten på et festmåltid, hvor de fleste deltagerne i ceremonien var malede og klædt i deres traditionelle tøj. Maden bestod naturligvis af den gris der lige var blevet skudt med en pil, og søde kartofler. Ja de spiser faktisk søde kartofler altid, selv når de holder fest!

Hvad er de

0 Kommentarer

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

eller

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

eller

Create Account