Nogle gange skal man bare nyde, at tingene ikke går som planlagt. Så kan en omgang indisk mavebøvl ende med en blive god rejse. I hvert fald bagefter.

Jeg er tilbage i Indien, et land som jeg elsker for farverne, variationerne, kontrasterne og ikke mindst fordi, at man aldrig ved, hvordan en rejse til Indien kommer til at blive. Charmen ved Indien er, at man ikke kan sætte Indien i bås, Indien er ikke almindelig og viser sig typisk fra både sin bedste og værste side under et besøg. Også på denne rejse ..

Min kone Maria og jeg har desværre kun 14 dage i dette prægtige land, og planen er at trodse sommervarmen og drage ud i ørkenstaten Rajahstan – ikke mindst for at opleve fæstningsbyen Jaisalmer, som jeg har længtes efter at besøge i mange år.

Fra starten går rejsen som forventet. Vi bliver forsøgt snydt, bliver chikaneret af et utal af sælgere i om omkring Connaught Place i det centrale Delhi. Sådan er Indien, det må man tage med. Vi får dog hurtigt købt togbilletter til Udaipur, og rejsen mod eventyrstaten Rajahstan er i gang.

Delhi Belly i Udaipur
I Udaipur indlogerer vi os på et hotel, der er noget over vores budget og den standard, som vi normalt bor på på vores rejser. Udaipur er en fantastisk – fra vores hotel har vi udsigt over den romantiske og gådefulde Pichola sø, som blandt andet huser Lake Palace, hvor James Bond kæmper mod skurke i filmen Octopussy. Om aftenen kan vi se tusindvis af kæmpe flagermus flyve ind over byen på jagt efter bytte. Dette er himmelsk..
Næste morgen begynder røvturen. Vi skiftes til at løbe fra sengen til toilettet. Vi er blevet ramt af det de i Indien kalder Delhi Belly, i Nepal for Kathmandu Quickstep og i Sydamerika for Montezumas Revenge – i Danmark hedder det bare diarre eller tyndskid.

For at forkæle os lidt forlænger vi opholdet på det dyre hotel (med det gode toilet), og håber det går over. Som erfarne rejsende har vi oplevet dette før, og normalt tager det kun et par dage.
Desværre er de indiske bakterier nogle fandens nogen, og selv efter et par dage, hvor vi kun bevæger os udenfor på mindre udflugter er det ikke blevet bedre. Gode råd er dyre – Vi vil gerne videre, men udsigten til en 8 timers bustur er ikke tillokkende. Vi taler med folket på hotellet, og de anbefaler at vi hører en chauffør til at køre os til Jodhpur, som ligger i udkanten af ørkenen. Som sagt så gjort. Det kræver et dybt hug ned i feriebudgettet, men sådan må det være.

Jodhpur – stadig Delhi Belly
Turen til Jodhpur er både fantastisk og hård. Vi kører forbi et religiøst optog med masser af smilende hinduer, der gerne stiller op til fotografi. Vi møder kamelhyrder med betagende røde turbaner, og får tid til at stoppe og se dele af Indien, som ville have været umuligt med bussen.
Undervejs får vi det begge værre – Vi må gøre flere stop ved toiletter, og ved ankomsten har Maria det rigtigt skidt. Foruden diarréen er varmen nu også en faktor, da der også er langt over 40 grader i byen. Vi bor 2 nætter ved på et lille homestay med en fantastisk venlig indisk familie, men vi kommer slet ikke op på Jodhpurs fantastisk fort og får kun lige set de omkringliggende gader. Så går turen igen videre – Ikke til vores mål: Jaisalmer , som vi må opgive – men til Jaipur (der er en lidt mere moderne ny, og igen med Taxa. Vi er begyndt at søge efter billige flybilletter hjem til Danmark, for det er ved at være hårdt at være syg i Indien. Det er heldigvis ikke muligt, så vi må blive i Indien nogle dage endnu.

Jaipur – stadig Delhi Belly
I Jaipur indlogerer vi os igen på et hotel, der er meget dyrere og langt over vores sædvanlige hotelstandard (og som har et godt toilet). Vi har kræfter til at komme rundt i Jaipur og får da også set både Hawa Mahal (Vindenes Palads), City Palace og det store Amber fort. Vi har det rigtigt skidt, da vi meget mod vores almindelige rejsevaner, vælger at gå på PizzaHut og vi fra vores bord kan kigge direkte ud på et slumkvarter, hvor indbyggerne ville kunne leve en uge eller en måned for det vi betaler for ét måltid. Denne kontrast er helt typisk Indien.

Agra og Delhi – og Delhi Belly
Fra Jaipur går turen mod Agra, hvor vi får set det helt fantastiske Taj Mahal. Vi bor igen på alt for dyre hoteller og spiser på lidt for dyre restauranter. I Delhi har vi fået det lidt bedre, men har det stadig bedst, når der er et toilet i nærheden.

Hjemme i Danmark – stadig med Delhi Belly
Da vi kommer hjem til Danmark er Maria ved at være rask, da hun får hvilet ud og slappet af, bliver hun helt rask. Jeg selv må starte med at tage et par sygedage, og kæmper endnu nogen uger med diarre.

Når vi efterfølgende kigger tilbage på rejsen i Indien er, hvad der dengang virkede som et rent mareridt, blevet til en endnu en sjov rejseoplevelse og sjovt nok står alle de positive ting, som vi oplevede meget klarere end vores sygdom og diarre.

Dog skal der lyde et råd om at passe på, med hvad I spiser i Indien, specielt hvis I kun er afsted i kort tid, da sygdom så kan ødelægge en rejse i dette ellers helt fantastiske land.

2 Kommentarer
  1. Kenneth Karl Nielsen
    Sidsel 11 måneder siden

    Tak for din fortælling. Overvejer selv at rejse til Indien, da jeg synes det ville være vildt spændende. Dog har jeg før været indlagt med de værste mavesmerter nogensinde, så jeg er lidt angst omkring det. Har du nogen gode råd og især til hvad man kan tillade sig at spise og skal passe på med?

    Mvh. Sidsel 🙂

  2. Kenneth Karl Nielsen
    inge 10 måneder siden

    jeg er i indien hvert år 1 måned og har set taj mahal , hampi, goa , været i bombay og mange andre steder har været der 8 gange og aldrig været syg , næste år går rejsen til Tranquebar i tamil nando og vi slutter ALTID af i goa , vi spiser stort set alt ,så vær ikke bange

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

eller

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

eller

Create Account