Rio er STOR og karnevallet i Rio er STORT. Salvador er mindre og karnevallet der er mindre.
I forhold til byernes størrelse er der masser af turister begge steder, men ingen af stederne spolerer det festen.
Selve karnevallet i Rio foregår ikke længere i gaderne, men i stedet i Sambadromen. Til gengæld er showet måske det største i verden. De forskellige karnevalbands har forberedt sig i et år og der er virkeligt gang i den.
Man kan godt sige at karnevallet i Rio er blevet kommercielt spoleret, men du kan ikke opleve det på TV. DER ER INGET ALTERNATIV TIL AT VÆRE DER.
Salvador karneval bliver mere og mere populært, det er fordi som du skriver at det foregår i gaderne og ikke “er spærret inde”. Derfor siger mange at Salvadors karneval er mere et ægte karneval.
Regn med at begge karnevaller er en dyr oplevelse, men på to forskellige måder. I Rio koster en aften i Sambadromen mindre formue. Tager du ikke i Sambadromen kan du stadigvæk føle karnevallets puls i gaderne, MEN du har ikke oplevet det rigtige karneval.
En alternativ måde i Rio er at deltage som medlem af en sambagruppe – det er også temmeligt dyrt. MEN en “once in a lifetime experience”.
Mand til mand – de brasilianske kvinder i Rio er fantastiske. Hvilket syn – wauvv.
I Salvador er der ingen Sambadrome og ingen store sambaskoler – i stedet er der “blocos” og “trios”. Trios er store vogne med mega musik der brøler ud i gaderne. Bagved “trioen” er der masser af mennesker og helt bagerst en vogn med barer og toilettter. Alt sammen er rebet ind og sammen kaldes det for en “bloco”.
Igen kan du deltage på flere måder – du kan være med inde i en “bloco”. Du køber en billet og med billetten følger kostume.
Er du ikke med i en “bloco” kan du i stedet opleve festen som “pipoca” – Som “pipoca” fester, synger og danser du ved siden af “blocoen”. Du kan enten følge efter en “bloco” eller blive et bestemt sted og se de forskellige “blocos” køre forbi.