Tusind tak til alle jer (og der er mange) der gør denne side rigtig god og behjælpelig! Tak!
Vores overordnede rejsemål er som følger:
Interrail (højst sandsynlig i længere tid end den “normale” måned)
Ukraine og Baltikum-landene
Helsinki – Skt. Petersborg – Moskva
Transsibiriske jernbane, skift i Ulan Ude med den Transmongolske jernbane
Rejse langs Kinas kyst med afstikkere ind i landet
Vietnam, Laos, Thailand, cambodja
Filippinerne
Kortvarigt Australien, New Zealand
Min kærste og jeg tager ud på vores interrail-tur omkring juni 2009. I den forbindelse kunne vi godt tænke os at suge alle de lidt sværere informationer til os som I synes man burde rejse efter . Her tænker vi bl.a. på informationer om lokale arrangementer, byfester, festival, mærkedage, kulturelle indslag (både fra sportsbegivenheder, internationale operetter til skæve udstillinger om bananrepubliker i en brydningstid… hvis nogen synes det er anbefalelsesværdigt 😉 Kort sagt, med vores rejse vil vi godt se/mærke mere end det der er beskrevet i “Turen går til…” Selvfølgelig bliver vi jo nok “nødt” til at se de “must see” der nu er i de pågældende byer, men for os er det lige så vigtigt omend ikke mere vigtigt at opleve landet som landet er!
Derfor tager vi imod al slags information med kyshånd! Meget gerne datoer for hvornår der sker noget i følgende byer, som også er vores ikke-100-%-fastlagte interrail-tur, men mere ment som en cirka rute.
Der er plads til masser af smutture, da tiden ikke er en hindring!
Vores rejsedestinationer er som følger (interrail)
Berlin – Krakow – Bratislava – Zagreb – Sarajevo – Beograd – Bukarest
Fra Bukarest vil vi gerne videre ud til Sortehavet for derefter at rejse til følgende steder (ikke interrail)
Odessa – Kiev – Minsk – Vilnius – Riga – Talinn – Helsinki – Skt. Petersborg – Moskva
På forhånd tak
Rasmus