Det er ikke for at lyde næsvis, men det kommer meget an på hvor i central amerika i befinder jer (og naturligvis hvad i vil lave)..
Sammen med Costa Rica er Belize og Mexico de dyreste lande. Det eneste jeg lige kan komme på, at sammenligne og som jeg kan huske priserne på er dykning. Det billigste sted er Honduras og det dyreste tror jeg er Belize. Du kan tage et PADI Open Water certifikat i førstnævnte for omkring 250 USD, mens det i sidstnævnte nærmere koster 400 USD.
De mange Maya-ruiner kan i let selv arrangere ture til, og om i så vil have en guide til at fortælle jer om monumenterne skal jeg lade jer om. Jeg ved desværre ikke helt hvordan det ser ud med surfing, men kunne forestille mig at det kan gøres billigst i El Salvador.
Hvis i er indstillet på lokal transport koster chicken busses næsten ingen penge, men ting tager tid og det skal i selvfølgelig være indstillet på. I det sydøstlige Mexico er infrastrukturen rigtig god og busserne har meget høje standarder, det gør det selvfølgelig også lidt dyrere. Jeg valgte, at blaffe hele vejen igennem Mexico og det gik utroligt let.. Det skal siges, at jeg ikke snakker et ord spansk, og mange af de lokale ikke snakkede et ord engelsk, men med et kort og kropssprog lykkedes det hele. Jeg ventede sjældent mere end 30 minutter på at blive samlet op!
Jeg mener jeg brugte omkring 7-8000 kr i alt på en måned i Mexico og levede bestemt ikke dårligt, inklusiv i den pris er også et par dykkerture. Jeg kan desværre ikke ikke huske hvad jeg har brugt i de andre lande..men håber det giver jer en ide om det. Skriv hvis der måske er andet jeg kan svare på eller i har brug for inspiration:)