Der er rigtigt langt fra Cancun til Mexico City… Længere end man nok tror. Mit gæt er 24 timer.
Da jeg var der, tog det 11 timer (320kr) fra Villahermosa til mexico City. Og yderligere 3 timer til Palanque.
Jeg ved ikke hvorfor du har hørt at der ikke skulle være noget at se omkring Mexico City. Byen i sig selv er spændende og har en spændende historie. Byens katedral som ligger på den centrale plads; el Zokalo, er Latinamerikas største og er bygget af og på et gammelt Aztekertempel.
Desuden ligger verdens 3. største pyramide lige udenfor byen. Stedet hedder Teotohuacan, og består af et kæmpestort tempelområde, som det kan tage hele dagen at udforske. Stedet består af flere pyramider, den største er 64 meter høj, desuden er der en alle´som er 1 km lang og flankeret af små pyramider hele vejen på begge sider. Stedet er meget imponerende, og er et must see!
Der er da også mange ting at se mellem Mexico City og Cancun; Palenque, Villahermosa, Agua Azul, Misol Ha, og andre steder.
Cancun har jeg ikke meget til overs for. Yucatan er dog rig på maya-ruiner, som jeg finder meget facinerende. Derudover er der fantastiske strande. I stedet for Cancun ville jeg nok tage til Isla Mujeres, som er en ø, der ligger lige ud for Cancun. Her er stemningen meget mere afslappet, og ikke nær så turistet som i Cancun.
Håber at du får en god tur.