Hej Charlotte og Troels
I kan godt nå de beskrevne lande på 3 måneder.(Men Vietnam til Malaysia????)
Et overslag for budget: Jeg regner som regel 6000 kr. pr måned. Så bor man billigt men spiser godt. (det kan sagtens gøres for 4000 kr. men så bruger man meget tid på at finde det billigste hotel mm.)
Forslag til rejserute:
Jeg er ikke så god til Vietnam, da det er 5 år siden, jeg var der. Men jeg har været i Thailand, Malaysia, Laos og Cambodia i år.
Jeg ville rejse fra Thailand ind i Cambodia(visum ved grænsen) via den sydligste grænse (byerne er nok ikke stavet korrekt) ved Krong Koh Kong. Videre til Sihanoukville og det øvrige sydlige Cambodia. Så til den nordøstlige provins Ratanakiri via floden. Udforsk området omkring Ban Lung inden I tager over grænsen til Laos (husk visum på forhånd). Se “øerne” og “krukkerne” og tag via Vientiane (spis på “Le Silapa”!!!!) og Luang Prabang op til det nordvest og nordøstlige Laos inden I krydser ind i Vietnam. Husk det nordvestlige hjørne omkring Sapa ved den Vietnam-kinesiske grænse. Tag fra Hanoi (og Halong Bay) via Nin Binh ned igennem landet til Saigon og kryds tilbage ind i Cambodia til Phnom Penh og tag ud af landet via Angkor Wat til Thailand.
I bør selvfølgelig have rejsebøger (Lonely Planet eller lign.) med.
Det kan blive en fed tur, men læs om det og find selv på. Dette er bare et ruteforslag, så I ikke skal rejse så meget frem og tilbage af samme vej.
God tur.
Raslyng