Hejsa alle sammen.
Min veninde og jeg skal til Thailand og Malaysia i juli-august 2008. Vi har efterhånden ca. fundet frem til hvad vi vil i Thailand og det er følgende:
Vi tager Turkish Airlines til Bangkok (nogen der har erfaring med pågældende selskab?).
I Bangkok skal vi på en udflugt til “tiger templet” i Kanchanaburi. Man ser også en del andet på den arrangerede tur og den er lavet af http://www.tigertemplethailand.com/. Er der nogen, der har erfaring med ture fra dem?
Dernæst skal vi besøge Oasis Sea World (nordvest for Trat), for at opleve delfinerne. Nogle erfaringer med dette sted?
Så har vi tænkt os at tage til Nitaya Homestay, hvor vi vil undervise i engelsk i 15 dage.
Dernæst går turen videre mod Koh Lanta, hvor vi vil tage dykkercertifikat ved Flip Flop Divers. (igen: erfaringer?).
Så er vores måned i Thailand næsten brugt op..
Vi vil meget gerne høre, om der er nogen der kan anbefale andre seværdigheder (vi er begge vilde med dyr).
Så skal vi jo så efterfølgende opholde os en måned i Malaysia. Nogen der har nogle forslag, til hvad vi kan foretage os der?
Hvis der er nogen der har andre tips til vores tur, hører vi meget gerne fra Jer.
Knus de rejselystene Maj og Tine.