I Bolivia er der mulighed for hestetreks fra byen Tupiza i den sydlige del af landet. Man kan komme afsted i alt fra en enkelt time til alle de dage, man har lyst. Landskabet er rigtig “det-vilde-vesten-natur”, og jeg synes det var et rigtig fedt område.
Hvis i har planer om at skulle videre til Chile og gerne vil opleve Salar de Uyuni, kan jeg anbefale at arrangere det fra Tupiza. Man slipper for alt bøvlet fra Uyuni, hvor der er et rejsebureau på hvert gadehjørne, der arrangerer ture af meget svingene kvalitet, og det er ikke en særlig spændende by. Turen fra Tupiza var fremragene – og da turen afgik fra en anden by slap man for at køre i konvoj med alle jeepene der afgik fra Uyuni…
Hotel Mitru (er egentlig et hostel) har et rejsebureau der hedder Tupiza Tours, og de arrangerer både hestetreks og tur til Salar’en + andre ture i området. (Og så har de en pool 🙂 )
God rejse,
Carina