Hej alle rejsende!
Jeg er en pige midt i 20’erne, som så småt drømmer om at ta’ 4-6 uger til Asien i september-oktober 2008. Jeg er lidt i tvivl om, hvor meget jeg egentlig kan nå at se i det tidsrum.
Jeg har læst den del rejsebøger og debatter på netter uden at komme min destination nærmere. Det lyder som om, at der er nok at se i ét land til max. 6 ugers rejse, men kan man ikke også se nogle af de samme fænomener i flere af landende?
Dette er jeg interesseret i:
– (mild) trekking i jungleområder
– at se alle mulige former for dyr i naturen
– at snorkle
– se bjerge, vandfald, jungle – kort sagt vild natur
– overnatning må gerne være af primitivt karakter
– evt. at afslutte med en kortere badeferie på en dejlig strand
Et sted har jeg læst at Malaysia indeholder det hele, og at det derfor er landet at tage til, når jeg ikke har så meget tid i stedet for at stress rundt mellem 3-4 andre lande i området. Er der noget, der har erfaringer med det?
Jeg har også læst en masse spændende om Borneo og øens rige dyreliv… Nogen der har gode ideer til mig?
Da jeg har planer om at rejse i september-oktober, vil jeg høre, hvad jeres erfaringer er med prisniveauet på det tidspunkt samt vejrforholdene.
Hvis I ligger inde med gode ideer eller tips & tricks ta’r jeg selvfølgelig også gerne imod dem.
De bedste rejsehilsner fra Louise