Jeg rejste fra Beijing til Hanoi i efteråret, afgang fra Beijing søndag eftermiddag, ankomst Hanoi tirsdag morgen, dvs. ca. 40 timer. På samme rejse var jeg med et russisk, et mongolsk og et kinesisk tog fra Moskva til Beijing og senere med forskellige tog i Vietnam. Af alle disse tog var turen med det kinesiske tog fra Beijing til grænsen til Vietnam absolut den mest komfortable! Var på soft sleeper class, der var rigtige dyner i toget, rent og pænt, termokande i kupeen mv. 🙂 Toget hedder T5. Desværre var det sidste stykke af rejsen ikke så super. Efter et par timers ophold i Nanning (toget skulle omrangeres), kørte vi til grænsen, hvor vi midt om natten skulle ud med alt bagage, udfylde papirer mv. og derefter kom ind i et ikke så lækkert vietnamesisk tog… Men hvis du tager turen den modsatte vej, klarer du jo den del først og kan bare slappe af derefter, og måske kommer du oven i købet over grænsen om dagen?! Flot udsigt omkring Guilin og Yangshou fx.
Togbilletten havde jeg købt hjemmefra hos Jysk Rejsebureau, og den kostede 1700 kr. Men jeg kunne se på billetten at den kun koster det halve, hvis man køber den lokalt… Dog fik jeg at vide, at der skulle korruption til overhovedet at få billetter på det tidspunkt, jeg rejste, så måske har jeg betalt for det 🙂