Jeg har ikke personlig erfaring med hverken Projects Abroad eller Nature Tours, men jeg tror, at den store prismæssige forskel skyldes, at Nature Tours er non-profit, hvilket vil sige, at de ikke arrangerer rejserne for at tjene penge på det. De er en del af miljø- og udviklingsorganisationen Verdens Skove, så det er miljøbevarelsen, der er i fokus.
Min egen erfaring er desuden, at pris og kvalitet ikke nødvendigvis hænger sammen, når det kommer til frivilligt arbejde. Jeg har selv arbejdet med elefanter i Sri Lanka i 2011, og der arrangerede jeg opholdet direkte med stedet frem for gennem en organisation. På den måde sparede jeg en masse penge (betalte 3.800 kr. i stedet for 9.000 kr. for 2 uger), fik et ekstra måltid dagligt samt en t-shirt, som dem der rejste gennem en organisation skulle betale for. Ellers var vilkårene nøjagtig de samme for os, og vi så aldrig noget til den organisation, som de andre rejste med.
Så min opfattelse er, at de store organisationernes høje priser hovedsageligt skyldes, at de vil tjene penge, men som sagt har jeg jo ikke erfaring med Projects Abroad… Eller Nature Tours for den skyld. Men jeg ville på ingen måde være nervøs ved at vælge den “billige” 🙂