Jeg tog turen i Marts sidste år, overnattede de første par nætter i Maravilla(ca20 km fra Colombo) da jeg havde hørt Colombo “bare” var endnu en storby, jeg boede en enkel overnatning i Colombo inden jeg forlod Sri Lanka, og ja der er ikke meget sjæl og ro over Colombo, Negombo er også et godt alternativ til Colombo!
Ang togrejserne så er det let, de første par gange mødte jeg op på stationen dagen inden afrejse for at booke billet, det mente de ikke var nødvendigt, så det undlod jeg resten af turen uden problemer.(Dette var i Marts, det er nok noget andet i højsæsonen)
Priserne er meget lave, jeg prøvede at køre i 5 timer 2.Class sleeper for 20Dkr. Tro mig, den offentlige Transport vælter IKKE jeres budget, især heller ikke med busser, en tommelfinger regel er et sted mellem 2-3 Dkr pr time. Hertil SKAL det også siges at det er en oplevelse at køre bus, det hopper larmer og danser, når bussen ikke bremser, har den speederen i bund! der er fint tog fra Colombo til Kandy, og derfra tog til Hatton, derfra går der bus tll Adams Peak!
Jeg rejste nordpå/Nordøst derfra, så de andre steder kender jeg ikke, men glæd jer til rejseformen, den er afslappet og autentisk!
Jeg har svaret på et andet indlæg her på siden ang Sri Lanka, igennem min profil kan i nok finde det, der står flere tips!
Hav en fantastisk tur, skriv hvis der er flere spørgsmål der presser sig på 🙂