Hej Christian.
Nepal er ideelt til at trekke, både alene og i grupper.
Jeg gik selv Annapurna Circuit alene uden guide eller porter og det var super-kanon fedt. I sær i Annapurna ‘regionen’ er der mange forskellige trekking muligheder, af korte og længere dages varighed og sværhedsgrad. Treks i Annapurna går ud fra Pokhara, men tænker at du også kan finde nogen der ud fra Kathmandu. Jeg ville forhøre mig ved de mange trekking bureauer som ligger overalt i Kathmandu i bydelen Thamel og Pokhara ved Lake-side. De kan fortælle dig alt, og vil heller end gerne hjælpe dig med diverse tilladelser, busbilletter, kort osv., for lidt penge, hvis du vandre afsted alene.
Jeg tog også på et telt-trek i lavlandet tæt på grænsen til Indien, det var også helt fantastisk, smukt og varmt! Det var med porter og guide, men en helt speciel oplevelse. Og meget imponerende, hvor meget de små portere kan slæbe på ryggen.
Håber mit svar kan hjælpe dig lidt. Men ellers bare tag afsted, så skal du nok finde ud af det, når du er der. 🙂
Ps. køb vandrestøvler, vandresokker og rygsæk herhjemme. I Nepal er kvaliteten ikke ret god på deres Outdoor-grej.