This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3545080
    Anonym Tocker

    Halløj!
    Jeg skal til september ud at backpacke i Asien.

    Jeg har en ide om at turen hedder: Indien-Burma-Thailand-Laos/Cambodia-Vietnam-(Fillipinerne)-Japan.
    Med et år til at spendere derude er tidsbegrænsningen egentlig bare mit visum i de forskellige lande, og jeg regner med at gå og at tomle det meste af vejen (hvis dette kan lade sig gøre), muligvis også tog.
    Jeg regner med at bo i telt meget af turen eller anden form for udendørs overnattelse i og med jeg primært vil se landene og ikke bare storbyerne, men når jeg rammer de billigste hostels osv. vil jeg selvfølgelig ikke springe et godt tilbud over.
    Jeg vil til den tid have sparet min. 80.000 op alene til turen, hvor udgifter som flybillet ud og hjem, vacciner og udstyr er betalt for. Dvs jeg i gennemsnit vil have ca. 250 kroner til at gøre med Hver Dag.

    Mine spørgsmål lyder:
    1) Lyder dette overhovedet realistisk?

    2) Hvor farligt er det, da jeg skal rejse alene?
    – Hvordan kan jeg forhindre for åbenlyst “Jeg er vestling”
    – En kammerat foreslog jeg købte en totenschlager dernede,
    ville det være særlig smart og er det lovligt?

    3) Hvordan klarer jeg nemmest visum fra land til land?
    – Da jeg ikke har nogle papirer at vise såsom flybillet ud eller
    hotelbestillinger – Kan dette så bliver et problem?

    4) Regner med at leve på laveste budget, så vil pengene kunne række?

    5) Nogen forslag til steder man bare Skal besøge?

    6) Nogen andre ting jeg burde tage hensyn til/overveje?

    Hvis I kan svare på et eller flere af spørgsmålene ville det være fantastisk!
    Vildt god hjemmeside forresten! 🙂

    #3545092
    Anonym Magnus

    1) Det er ikke realistisk at skulle bo i telt i Indien, Thailand, Laos, Vietnam og på Filippinerne. Japan skulle efter sigende have bedre muligheder, men hvis det ligger sidst i din rejse, så vent hellere med at købe et telt til du får brug for et. Læs om at rejse på tomlen rundt om i verden her:

    http://hitchwiki.org/

    2) Det er forholdsvis ufarligt at rejse alene, hvis du er fornuftig. At rejse på tomlen øger dog risikoen. Hvis du skulle blive overfaldet, så giv dine penge fra dig – lad være med at slås for dem.

    3) Tjek de enkelte landes visumregler på um.dk.

    4) 250 kr. per dag er nok i Indien, Thailand, Laos, Vietnam og på Filippinerne. I Japan er det i underkanten. Burma lader jeg andre svare på.

    6) Lån nogle rejsebøger på biblioteket. Undersøg rejseregler for Burma nærmere – vær forberedt på at ind- og udrejse nok kun kan ske med fly.

    God rejse!

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account