Dette emne er tomt.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3542568
     jaless

      Jeg har fået overtalt min kæreste til at vi skal et smut til Sri Lanka fra den 8 august til den 24 august. Vores plan er at booke et hotel værelse i Colombo den første dag, således at vi har ro til at finde ud af hvordan vi kommer videre i vores rejseplan.

      Da vi skal til Sri Lanka i August, er vores plan at vi besøger det syd-østlige og midten af øen da der skulle være regntid i den vestlige del af Sri Lanka.

      Jeg har været på en backpacking tur en enkelt gang før, hvorimod min kæreste ikke har prøvet det før, så hun er naturligvis meget spændt og nervøse for hvordan det kommer til at gå.

      Vi kunne godt bruge lidt hjælp til lidt informationer om hvad man skal pakke når vi både skal være ved stranden og oppe i bjergene.

      Ang. rygsæk, havde jeg tænkt at vi pakker et par sportstasker og derefter købe et par ordenlig rygsække.

      Vi er selvfølgelig også rigtig meget interesseret i information om hvilke steder man burde se, hvad man skal tage sig i agt for. Så simpelthen generelle tips til at rejse rundt i Sri Lanka.

      Vi har købt lonelyplanet bogen, og er igang med at nærlæse den for gode råd, og så ellers planlægge vores tur ud fra den.

      Jeg har søgt på nettet, og jeg synes ikke at jeg har kunne finde nogle steder hvor man købe et kort over Sri Lanka, så hvis det findes, ville det være rigtig fedt hvis vi kunne få information om hvor dette findes.

      Mvh.
      Preben

      #3542574
       Thomas

        Hermed lidt tanker om Sri Lanka (2010). Spredt fægtning.

        Sigiriya. Fantastisk oplevelse og skøn natur.

        Adams Peak er et absolut MUST. Man vandrer op om natten sammen med munkene og ser solopgan-gen kl. 06.00. Det er “kun” små 5200 trin, så der er dømt ømme ben i 3 dage bagefter.

        Kandy. Spændende by med templet og Buddhas hellige tand. Det arabiske spisested (kan ikke huske navnet) er et godt måltid mad.

        Elefanthospitalet udenfor Kandy. Det er vel OK, men vi nærmer os turistfælden.

        Nuwara Eliya, flot natur og dagture til Horton Plains.

        Ella. Det var måske det sted, hvor vi mødte allerflest turister. Hyggelig by og område, men heller ikke mere end det.

        Dambulla. Trist by (lad vær med at bo der) men templerne og grotterne er fantastisk flotte.

        Vi var også i Yala National Park for at se dyr, og det var fantastisk. I skal ikke give mere end max 4000 Rupees for jeepen. Indgangen til både Yala og Horton Plains er i øvrigt dyr, men kun i deres penge.

        Vi lavede forskellige nedslag på diverse strande. Mirissa Beach var klart den lækreste. Unawatuna er meget populært, men det virker nedslidt og overrendt af turister.

        P.S. Freedom Lodge kan anbefales i Kandy. Billigt sted, og værten er måske den rareste mand, vi mødte i Sri Lanka.

        P.P.S. Vi tog offentlige busser hele vejen rundt. Billigt, nemt og hurtigt. AC busserne er lidt dyrere end de almindelige. Hvis de kræver billet for taskerne, så er I allerede godt i gang med at blive snydt 🙂

        /Thomas

        #3542581
         jaless

          Mange tak for det hurtige svar Thomas.

          Hvad gjorder i ang. valuta ? Vi kan ikke forudbestille valuta i vores bank, hvilket har gjort at vi regner med at enten hæve valuta ved ankomst, eller have valuta med som vi kan veksle ved ankomst til Sri Lanka.

          Mange af de steder du har nævnt er også nogle af de ting vi har noteret os, som vi gerne vil se.

          Var i ude og dykke dernede, og hvis så, hvordan var oplevelsen ang. udstyret og guides.

          mvh.
          Preben

          #3542582
           Thomas

            Hej.

            Vi hævede bare Rupees i bankautomater. Vi brugte vel knap nok de dollars, vi havde med.

            Ja, dykker, men ikke på Sri Lanka. Vi så ihvertfald ikke noget fint dykkervand. Til gengæld er der mange som surfer.

            /Thomas

            #3542663
             HeidiZ

              Hej Preben
              Vi var på Sri Lanka sidste år i August – glæd jer, der er bare så smukt og en meget venlig befolkning.

              Vi gjorde det, at vi booked et værelse i Negombo (ca. 30 min kørsel fra lufthavnen i taxi). Lufthavnen ligger ikke i selve Colombo, men nærmere Negombo. Colmbo er stor, hektisk, beskidt og generelt bare ikke særlig charmerende, hvor Negombo er meget mindre, lidt mere turistagtig og et godt sted lige at “lande” efter en lang rejse. Vi boede på Silversands, det kostede så vidt jeg husker, under 100 kr for én overnatning med morgenmad 😉 Der er ikke pool, men ligger ud til vandet (som dog ikke er så indbydende).

              Negombo er også et fint udgangspunkt til resten af øen. Vi tog derefter til Pinnawalla (elefantbørnehjem), hvilket var en fin oplevelse. Vi kom omkring kl. 15, hvor elefanterne var nede og blive badet – der var turister, men også mange lokale, fx. skolebørn som var nede og kigge 🙂 Vi boede på et hotel, som lå lige ned til søen, dvs. da vi stod op og kiggede ud af vinduerne, gik der elefanter uden for i søen og imens vi spiste morgenmad, kunne vi nyde dette syn. Fantastisk 🙂 En overnatning i Kegalle (som byen hedder) kan klart anbefales.

              Vi besøgte også Kandy, vi var der under den store buddistiske festival, så der var mange mennesker og vi havde derfor også booket hotel hjemmefra. Der ligger et turistbureau i et shoppingcenter (som er ret nyt), hvor man kan få kort.

              I behøver ikke ekstra tøj, når i skal op i bjergene.. Hvis i tager toget (hvilket bestemt kan anbefales, vi tog Kandy-Ella på 1. klasse og det var en rigtig smuk tur. I skal være i forholdsvis god tid for at booke biletter på 1. klasse.. Vi fik vores hotel i Kandy til at gøre det inden vi kom derned.
              Byen Ella er SÅ skøn, smuk og charmerende og bestemt et besøg værd. Vi var desværre ikke i Nuwara Eliya, men har også kun hørt godt om dette sted. Hvis i tager til Ella med tog, så vær lige obs. på, at der står en masse “agtenter” som vil kører jeg til et hotel, lad være. Gå selv de 100 m. til hovedgaden og find et hotel.

              Yala nationalpark var også et af højdepunkterne, som man virkelig skal unde sig selv, selv om det er lidt dyrt.

              Vi besøgte også Mirissa beach og ja, skøn strand. Jeg kunne bedre lidt Mirissa frem for Unawatuna, men det var pga. bølger, som var ret voldsomme i Unawatuna. Mirissa ligger mere i en bugt, hvor man kan gå ud, uden at blive væltet omkuld.

              Vores rejserute var: Negombo, Kegalle, Kandy, Tissamahara (Yala nationalpark), Mirissa (hvor der også ligger en større by, Matara man kan se), Unawatuna, Galle, Bentota og så Negombo igen. Selvfølgelig hvor vi så var på ture i området omkring byerne, det var bare der vi har haft base 🙂

              Vedr. vejret, så skal i ikke være så bekymret. Jo længere mod vest man kommer, jo flere skyer opleveler man + højere luftfugtighed.

              Jeg frøs lidt på togturen, hvor jeg ikke havde fået et trøje med, men havde kun bare arme, men ellers klarede vi os fint med shorts og t-shirts.

              Rigtig god tur og spørg endelig hvis der er mere 🙂

              #3542664
               jaless

                Mange tak for dit svar Heidiz. Hvor lang tid var i afsted, og hvilke tanker gjorder i jer inden turen derned ang. planlægning osv.

                #3542680
                 Anonym

                  Tænkte på om der er nogen der ved om man kan købe ordenlige rygsække til at rejse rundt med i Colombo ? Vi ved ikke helt om vi tør satse på at vi kan købe det dernede 🙂

                  #3542683
                   HeidiZ

                    Vi var afsted i 3 uger, men havde vel reelt omkring 15 dage på Sri Lanka og så havde vi nogle dage i Dubai. På vej derned havde vi næsten en hel dag i Dubai, hvor vi skulle vente på connection videre til Sri Lanka. Så det var en lang rejse for os.

                    Vi brugte Lonely Planets rejsebog rigtig meget til planlægning, ligesom jeg også fandt nogle artikler rundt på nettet. Der brugte vi selvfølgelig tid på at læse og fik skrevet ned, hvad vi gerne ville se, men ellers ikke så meget planlægning. Vi rejste som du kan se fra negombo, lidt nord og så over til kysten hvor vi tog sydkysten ned for at ende ved Colombo.

                    Jeg ville ikke satse på at købe rygsæk dernede 😉 Jeg rejste faktisk bare med en kuffert og min kæreste med rygsæk, det passede meget godt, når vi skulle kører med 3-hjuler, for så kunne min kuffert stå bag ved sæderne og rygsækken imellem os ;o) Min kæreste rygsæk er Osbrey – den er rigtig god. Købt over nettet fra en tysk hjemmeside.

                    /Heidi

                  Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)

                  Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

                  © 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

                  Log ind med brugernavn & kodeord

                  eller    

                  Glemt dine oplysninger?

                  Create Account