This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3543042
    Anonym Hanne G

    Jeg har planer om at rejse ca. 14 dage i Uganda i januar næste år. Jeg har før rejst i asien i 6 mdr., og foretrækker at rejse uden rejseselskaber.
    Først og fremmest rejser der sig et spørgsmål ang. rute, must-sees osv. jeg efterspørger hovedsageligt smukke naturoplevelser, samt safari. (jeg regner dog ikke med at trekke hverken gorillaer el. andre aber, grundet økonomi). er der nogle must-sees som jeg ikke må gå glip af? Hvilke transportmuligheder vil I i anbefale?

    Mht. til booking af ture, er der så mulighed for at booke disse på hosteller?
    Er der backpacker-hang-outs, og hvilke kan I anbefale?

    Jeg i tvivl om hvilke budget jeg skal regne med. Spørgsmålet er om hvor billigt det kan gøres?

    Derudover er jeg i tvivl om det er fuldstændig ude i hampen at rejse som alene-pige i afrika, hvad er jeres mening?

    andre tips og tricks, samt gode facts modtages med kyshånd:-)

    #3543044
    Anonym Claus

    Det er klart, at du vil tiltrække dig lidt mere opmærksomhed på grund af dit køn, men ikke mere end du sagtens vil kunne rejse rundt.

    Følg de alm kendte og uskrevne regler om færdsel

    Dvs Pas på når solen går ned
    Tag en taxi når du skal ud
    Tag to kreditkort med + nødpenge
    Spørg på hostellet omkring sikkerhed
    osv

    Transport er der tog, bus, matatu (minibus)

    Der arrangeres ture fra hostels, i Kampala er der Red Chili og Backpackers

    Must sees? Tja, jeg vil jo helt klart sige gorillatrek, men hvis du ikke lige er til den slags, så måske Source of the Nile.

    mvh
    Claus

    #3543047
    Anonym RenéMadsen

    Her kommer et meget langt og formentlig alt for omfattende svar, men Uganda er mit favorit land efter 10 års rejser og har været der mange gange efterhånden.

    Først og fremmest så anskaf dig Bradt guide til Uganda (meget mere omfattende end LP East Africa). Dernæst, der er i øjeblikket voldsomme uroligheder i DRC og specielt i området grænsende op til det sydvestlige Uganda og det vil formentlig fortsætte noget tid endnu. Desværre er det her du vil finde alt, hvad du søger af natur og dyreoplevelser, men dit forsikringsselskaber vil nok ikke forsikre dig indenfor en radius af 20 km til grænsen. Så er det af vejen.

    Du vil helt sikkert tiltrække noget opmærksomhed, men stort set kun på den gode måde. Det er simpelthen så flinke mennesker i Uganda.
    Transportmuligheder: Der er desværre ingen tog i Uganda, men der er masser af busser og matatuer. Generelt er jeg stor fan af postbusserne, som kører fra postkontorerne hver morgen eller hver anden morgen. Med dem kan du komme til de fleste større byer (Masindi, Fort Portal og Kabale). Til det østlige skal du tage Elgon Flyer, da postbussen tager en krig hertil. Udenfor byerne er du tvunget til enten tours, matatu eller special hire (taxi).
    Backpacker hangout: I Kampala er der hovedsaligt Backpackers og Red Chili, hvor du møder masser af andre rejsende. Generelt bryder jeg mig ikke om Backpackers, synes ejeren behandler de ansatte dårligt, men hvis du er til masser af fest og unge mennesker, så er det nok stedet. Byens bedste deal er inde i byen hos Aponye. Hvis du er vild med travle befærdede gader (ingen larm inde på hotellet), så er det rigtig godt (restauranten er overpriced). Men kun få andre rejsende. Udenfor Kampala skal du nok slå op i guide bogen for der er Uganda lidt speciel.
    Must sees: ja, gorillaer er jo det store trækplaster og måske Afrikas største oplevelse selvom det er møg dyrt (men det hele værd). Chimpanserne er efter min mening næsten ligeså godt og væsentlig billigere (Kibale er stedet for de fleste men der findes en del andre steder). Øst Uganda – Jinja er stedet for river rafting og efter sigende fantastisk men er vist blevet væsentlig mildere pga. dæmninger. Sipi falls er rigtig smukt med nogle gode kaffe ture og virkelig flot natur (kun få andre kommer hertil – hvilket er charmen efter min mening ift lake Bunyoni) – Lacam lodge er lidt dyrere end de andre steder men også enormt charmerende.
    Nord Uganda – Ja, Kipedo er udenfor din rækkevidde. Murchinson er rigtig fedt og efter min erfaring den bedste safari mulighed (desuden kombineret med tracking af næsehorn i Ziwa Rhino sanctuary). Stort set alle tager hertil med pakketur fra Backpackers eller Red Chili (Red Chili har den bedste camp) og med din korte tid, så er det formentlig også din eneste mulighed. Hvis du tør tage chancen og lede efter andre rejsende i Masindi, så kan det gøres lidt billigere med Yebo Tours (til gengæld får du dit eget køretøj med sæder på taget og kan selv styre, hvad du vil lede efter f.eks. leoparder), John er en fantastisk fyr og dygtig til at finde dyrene.
    Sydvest Uganda – vil nok være dit hovedfokus med 14 dage på hånden. Crater søerne er rgtig hyggelige og hvis du blot vil hænge ud en dag eller to, så er Lake Nkuruba et godt sted, hvor du formentlig vil se Red colobus, black and white colobus og masser af Rhezus monkeys (kan ikke huske hvordan det staves). Desuden er det tæt på Kibale (chimpanser) og Bigodi wetlands (endnu flere aber). Queen Elizabeth NP har en flot bådtur og noget godt dyreliv, det store highlight er dog i Ishasha sektor med de træklatrende løver. Bwindi er stedet for gorilla tracking. Desuden kan du gå en 2 dages tur fra Buhoma (Bwindi) til Kisoro (Nkuringo walking safari), som er fantastisk flot og du får alt den natur, du kunne ønske dig med regnskov, vulkan udsigter, kano på lake Mutanda. Samtidig ender du i Kisoro, hvor du kan klatre på vulkaner i Mgahinga NP eller se golden monkeys. I området finder du også Lake Bunyoni, hvor backpackere valfarter til. Det er rigtig og nogle gode vandremuligheder men også noget overrendt.

    Budget: Alting er lidt dyrere i Kampala, så priserne er i henhold dertil. En dorm bed 7-8 USD, dobbeltværelse med bad 20 USD, måltid 5-6 USD (mad er væsentlig billigere udenfor Kampala), 4 timer bustur (6-7 USD). National park entrance 35 USD per 24 timer, chimpansee permit i Kibale 150 USD, gorilla tracking 500 USD, Nkuringo walking safari mener det er ca 100 USD. Red chili tur til Murchinson mener jeg koster 280 USD for en 3 dages tur, hvor det meste af 1,5 dag er transport.

    Håber du kan bruge det til noget og skriv gerne til mig med spørgsmål

    #3543050
    Anonym Hanne G

    Jeg søger umiddelbart ikke rejsepartner, dine rejseplaner lyder enorm spændende, som jeg husker fra dit tidligere oplæg, men jeg regner med at rejse allerede 2. januar, da jeg desværre har eksamener i slutningen af denne månede. Hav dog en fantastisk tur

    mvh. Hanne

    #3543051
    Anonym Hanne G

    Tak til alle for gode inputs. Det er i sandhed værdsat.

    Rene, jeg har sendt dig en besked – med (nu er du advaret) et hav af spørgsmål.

    /Hanne

    #3543045
    Anonym LasseSchriver

    Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med dine spørgsmål, men jeg planlægger selv at starte min backpackrejse i Uganda, og det er fra omkring d. 20 januar, hvis du kunne tænke dig en at rejse med. Hvis ikke må du have en god tur 🙂

    #3543059
    Anonym Claus

    Det er også muligt at se gorillaer i Mgahinga.
    mvh
    Claus

    #3543482
    Anonym jesperff

    René har allerede givet mange gode råd. Jeg vil benytte nogle af dem, da jeg selv planlægger en længere tur til Uganda (min første) ca samtidig med dig

    Jeg har bl. a. kig på denne tur http://www.icuganda.org/grassrootz/web/?page_id=483 som ser interessant og ikke specielt dyr ud ved et passende antal deltagere. Den passer mig især, fordi den inkluderer besøg hos kvinderne i Boomu http://www.boomuwomensgroup.org/ som jeg alligevel ville besøge. Og i nærheden er der vistnok mulighed for en tur med chimpanser til en billig penge i forhold til Kibale

    Hav en god tur 🙂

    #3543494
    Anonym RenéMadsen

    Boomu womens group er helt sikkert hyggeligt og bandaerne er god værdi for pengene. Vi prøvede aldrig nogle af deres aktiviteter, men det er hyggeligt bare at trave ned til indgangen ved Murchinson og tilbage igen, især ved solnedgang. Der er bare ikke noget som en rød afrikansk vej og små børn der leger ved solnedgang.

    Det chimp tracking der findes i nærheden er i Kaniyo Pabidi (ca 15-20 km indenfor grænsen til Murchinson). Folk er desværre ofte lidt skuffede ved oplevelsen, fordi chimpanserne i denne skov ofte befinder sig højt oppe i træerne, så medbring en god kikkert. Kibale er generelt bare det bedste hvis man håber på at se dem tæt på. Under alle omstændigheder, så har jeg kun haft fede oplevelser i Kaniyo Pabidi selvom jeg kun har skimtet chimpanserne her. Mener prisen i Kaniyo Pabidi er 50 USD men samtidig er det indenfor Murchinson, så der skal betales 35 USD i entrance fee, men det kan jo selvfølgelig gøres frem og tilbage fra Masindi.

    #3543498
    Anonym Anonym

    Hej Hanne

    har dog kun været en uge i Uganda, men mht. til overnatning i Kampala, vil jeg forslå Red Chili. De har styr på det, er meget hjælpsomme og hyggelige. Maden der er også lidt bedre end på “Backpackers”, hvis man har brug for at spise “hjemme”. Red chili har også mange ture man kan melde sig på.

    Har selv River Raftet I Jinga, så sjovt og meget flot natur! og bungyjumpet.

    Har venner der har været ved murchinson falls, og deres billeder er så flotte og de kom enormt tæt på dyrene.

    Om dagen kan du tage en scooter som hedder “boda boda”. De er ret billige, men tag altid en taxa når det bliver/er mørkt. Boda boda chaufførene drikker sig i hegnet hver aften, og der sker mange trafikuheld om natten.

    Men folk er enormt venlige, snakker fantastisk engelsk, så det er også nemt at begå sig.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account