Dette emne er tomt.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3524720
     Asien08

      Hej alle.
      Da min kæreste og jeg rejser 6 uger til Asien til sommer,
      har vi nogle opklarende spørgsmål.
      Vi rejser til Delhi til juli, hvor vi skal være i 12 dage. Da ingen af os tidligere har rejst i landet, har vi ingen ideer om, hvordan forholdene er.
      Vores problem er, at vi først lander kl. 23.30 og derfor har vi ingen ideer om, hvordan mulighederne er for at få et sted at bo.
      Er der nogen som har prøvet dette og som evt. ved, hvor langt der er fra lufthavnen til den indre by?
      Vi kan nemlig ikke beslutte os for, om vi skal bestille et hotel hjemmefra og prøve at skaffe noget transport eller om vi skal leje os ind på et lufthavnshotel.

      Vi håber, at nogle af jer kan hjælpe. 🙂

      På forhånd tak.

      #3524721
       Magnus

        Hvis I ikke har mulighed for at lande tidligere på dagen, vil jeg bestemt anbefale at booke et hotel, evt. bare for en dag eller to. Er selv kommet til Delhi sent på aftenen og det var en noget ubehagelig oplevelse.

        Måske kan I få nogen fra hotellet til at hente jer i lufthavnen, men for at I kan regne med det, skal I nok ikke booke det billigste hotel I kan finde… og bliv ikke forundret hvis der ikke kommer nogen for at hente jer alligevel. Brug lidt tid på at læse om måder I kan blive snydt på i Indien i en guidebog, så kan I slippe for nogle af dem. Regn dog med at blive snydt alligevel, det kan ikke rigtig undgås. Der er “prepaid taxies” i lufthavnen, men selv med dem er der ingen garanti for at I kommer derhen hvor I vil, især ikke hvis I ser ud til aldrig at have været i Indien.

        Glæd jer til Indien, men vær også forberedt på en masse irritationer og bøvl.

        #3524722
         Gitte Sø

          Da jeg kom til Delhi havde jeg bestilt pick up i lufthavnen og overnatning de to første nætter ved Jysk Rejsebureau. Det kan jeg varmt anbefale.

          Bestiller I ved Jysk ved du at tingene er i orden, og at der kommer en og henter dig.

          Indien virker overvældende på de fleste i starten, så det er en god idé at få en “blød” start.

          Indien er det fedeste land jeg nogensinde har været i – Glæd Jer.

          #3524723
           Asien08

            Tak for jeres svar. 🙂

            Jeg har dog prøvet at kontakte Jysk rejsebureau, men det er ikke muligt at benytte deres service med mindre,
            man også købe flyrejsen igennem dem, hvilket vi ikke har gjort.

            Men det lader til, at det bedste ville være at overnatte i lufthavnen og så se, hvad Indien kan byde på i dagslys. 🙂

            #3524724
             Magnus

              New Delhis lufthavn er et hul i jorden om minder ikke ret meget om typiske internationale lufthavne. Der kan I ikke overnatte. Ved ikke om der er lufthavnhoteller, men ellers book et middelklassehotel inde i byen. I dagslys er det nemt nok at finde et sted at bo. Mange backpackere bor ved Paharganj, der ligger lige ved New Delhi Train Station.

              #3524761
               Hanne

                Jeg ankom over midnat i delhi, og blev kørt ind til New Delhi med en rickshaw. I New Delhi vil der være adskillige hotel-ejere, der vil forsøge at shanghai’e jer – de kan være temmeligt nærgående, men sådan er indere jo. Vi fik overnatning på den måde, og det gik okay – men pas på!
                Jeg blev en aften antastet i New Delhi – så følg reglen med så vidt muligt at blive indedøre fra kl. 10.
                Jeg vil anbefale jer at købe lonley planets:” north India “, det er en sand bibel i det land.. Kan i øvrigt ikke anbefale ” Jydsk “, har mødt mange der har været utilfredse..
                Men glæd jer glæd jer glæd jer! Indien ÉR simpelthen enestående!

                #3524777
                 Asien08

                  1000 tak for jeres svar, de har virkelige været brugbare.

                  Vi har læst i Lonely Planet og overvejer at booke et af deres anbefalet hoteller og så få en chauffør til at hente os. 🙂

                  Hvert fald glæder vi os helt vildt. 🙂

                Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)

                Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

                © 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

                Log ind med brugernavn & kodeord

                eller    

                Glemt dine oplysninger?

                Create Account