Hej JanneM
Først og fremmest skal i finde ud af, om i allerede hjemmefra vil finde arbejdet, eller om i vil rejse derned og finde et arbejde.
Under begge omstændigheder bliver det svært at finde et job, hvor i kan samle penge sammen til videre rejse. Langt de fleste jobs man får i den del af verden er frivilligt arbejde, hvor man arbejder for mad og husly.
Til gengæld er arbejdet ofte givende på andre måder, da man kan arbejde med naturbeskyttelse og naturbevarelse eller måske med børn.
Det er muligt, at i kan finde et job som engelsklærere, men det kræver selvfølgelig at i snakker flydende engelsk.
Der er selvfølgelig også den mulighed, at i er uddannet indenfor et fag, som der er mangel på i det enkelte land. Ligesom der også findes danske virksomheder med kontorer i Sydamerika – men disse vil ofte udbyde mere permanente jobs.
Afslutningsvis – jeg aner ikke om Arbejdsfirmidlingen kan hjælpe jer. Men tjek det da ud – måske kan de give jer navnene på organisationer, som i kan kontakte…
Hav en god rejse..