This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3540578
    Anonym Emillund2303

    Hej alle.

    Vi er to unge drenge, som er færdige med gymnasiet her til sommer. Det skal selvfølgelig fejres med en større oversøisk rejse. Vi har kigget på diverse rejse sites, og er faldet for Sydamerika, nærmer Argentina og Brasilien.

    Ingen af os har kendskab til landene, eller Sydamerika generelt, vi taler hverken spansk eller portugisisk.

    Vi har selvfølgelig nu fundet frem til, at der er utallige muligheder i disse to lande. Der er næsten for meget 😮

    Her kommer bare et udklip af vores idéer.

    Først og fremmest, kunne vi begge to, godt tænke os at lære at dykke. Ingen af os har prøvet det før skal det siges. Vi har derfor fået øjene op, for dykkerperlen – Fernando de Noronha. Hvad kan folk sige om dette sted? Da ingen af os, har prøvet at dykke før, skal vi også have taget et PADI certifikat, skal man gøre det hjemmefra eller dernede?

    Dernæst vil vi gerne opleve Amazonas. Der er vi kommet frem til byen Manaus – som eftersigende skulle være “Porten til Amazonas”. Kan folk anbefalde, at man starter fra denne by, hvis man vil besøge junglen? Og skal man “bare” gå på egen hånd i junglen – eller kan folk anbefalde et godt og sikkert rejsebureau?

    Derudover har vi ikke de store ambitioner endnu. Vi har selvfølgelig en masse byer vi gerne vil besøge. Rio, Sao Paulo, Evt. Salvador, Reclife, selvfølgelig se Foz do Iguacu, på den argentinske side er vi kun kommet til Mendoza og Buenos Aires. Hvad er folks erfaringer med disse byer? Og hvilke byer er ellers et besøg hver?

    Vi har planlagt at rejse i cirka 3 måneder, starten fra januar til marts 2013. Vi har lagt en cirka budget på 50.000 kroner, og er klar over, vores rejse kræver en masse indenrigs flyvninger. Er rejsetiden tilstrækkelig, til at få det bedste ud af både Brasilien og Argentina? Og rækker budgettet til det?

    Da vi begge to er uerfarne både på denne form for rejse, men også på kontinentet, prøver vi selvfølgelig, at hente så meget information som muligt for – jer – erfarne backpacker’ere, og div. rejse sites.

    Det er måske lidt uoverskueligt sat op, men i må hellere end gerne bare komme med inputs, kommentarer eller besvarelser til bare et af de mange spørgsmål.

    På forhånd tak – og vi glæder os til forhåbentlig en masse inspiration. Og vil selvfølgelig holde jer løbende opdateret.

    Mvh

    Emil og Marcus

    #3540579
    Anonym Anonym

    Hej!

    Jeg har rejst i Brasilien, men ikke Argentina, så mit svar omhandler kun det ene land.

    Generelt vil jeg dog sige at man skal tage sit PADI hvor man rejser hen, det er generelt billigere og federe at få sine første dykkeroplevelser på koralrev og med farvestrålende fisk end i en svømmehal.

    Ingen af os snakkede portugisisk eller spansk da vi tog til sydamerika – jeg vil sige at i lærer det hen ad vejen, da det bliver nødvendigt! I rio og det sydlige brasilien går engelsk an nogle steder, men længere nordpå er der sgu langt i mellem engelsktalende folk. Tag en parlør med og få det bedste ud af det – vi var to der havde haft fransk i gymnasiet, hvilket hjalp os en del, da mange ord er ens.

    mht muligheder, så vælg nogle ting ud på forhånd, bliv inspireret hen ad vejen og tag det som det kommer – man kan ikke nå det hele, så hellere nyd det i nu når.

    Vi fløj indenrigs fra porto seguro til salvador og fra salvador til manaus – det var samme pris som i bus! Kan ikke huske priserne, men det var ikke dyrt.

    Salvador synes jeg personligt var en af de mest farvestrålende og interessante byer i brasilien.
    Manaus derimod er absolut den kedeligste, men det er derfra man lettest kommer på tur i junglen. Så bare lad vær med at sætte dage af til at “se byen” så er det ok.

    Vi tog dertil og fandt en god og billig tur hos en gut (og kan ikke lige huske navnet) der ejede halvdelen af turismen i byen – vi mødte ham i bussen fra lufthavnen hvor han shanghaiede turister… Men det var en supergod tur og vi hørte fra mange at han havde de bedste priser. Shop lidt rundt når i ankommer – der er masser af muligheder.
    Jeg vil på ingen måde anbefale i selv tager afsted – det er en jungle, med slanger, edderkopper osv., så en guide er et must.
    Men det er en af de bedste ture jeg har været på, vi så lyserøde delfiner (lever kun 3 steder i verden så vidt jeg husker), fugleedderkopper, aber, dovendyr og en masse andet. Vi sov i junglen i hængekøjer, kun pakket ind i myggenet og lavede mad over bål – skal opleves 🙂

    Argentina og brasilien er ikke de billigste lande i sydamerika, mener vi brugte en ca. 10.000 pr. måned pr. person, det var med alt også indenrigsfly (vi fløj også 2 gange rundt da vi besøgte venezuela). I alt brugte vi ca. 20.000 på 2 mdr + flybilletten derover og retur.

    Husk at overveje bevis på udrejse (dvs. returbillet). Ved indrejse til brasilien havde vi kun en retur billet hjem fra venezuela hvilket resulterede i 30 dages ophold i brasilien frem for de normale 3 mdrer.

    God tur 🙂

    #3540588
    Anonym Claus

    Manaus er den største by i den brasilianske side af Amazonas, men det er jo ikke den eneste mulighed, der er for at komme ud og se flora og fauna.

    Jeg vil anbefale jer at tage til Bolivia til Rurrenabaque til billigere penge end i Manaus. Bolivia er billigere end Brasilien, der er nok at se på, Titicacasøen, minebyer, Andelsbjergene, indianersamfund.

    Saltørken Salar de Unyni, er et andet highlight i Bolivia, ligger tæt på Argentina.

    Der er jo også Pantanal, som jo ikke er Amazonas, men som byder på gode muligheder for at se både flora og fauna.

    Jeg synes bestemt, at Brasilien er et fedt land på mange måder, men jeg synes også, at skulle overveje at besøge et af nabolandene. Udover Argentina.

    10.000/mdr synes jeg lyder af meget, men skal man have sit eget værelse, koster det selvfølgelig lidt ekstra.
    Jeg vil mene, at I har rigeligt til jeres tur med 50.000.

    Det kan bestemt betale sig at købe indenrigsbilletter en gang i mellem, men selv om det er store afstande, så ER busserne altså af en meget god standard. Som holder pause hver anden – tredje time. Så sparer I jo også en overnatning.

    mvh
    Claus

    #3540584
    Anonym Emillund2303

    Tak for et fedt svar! Jeg kom til at tænke på en ting, hvordan er det ellers med hostels i de “større byer”? Bestiller man det hjemmefra? Eller finder man ud af det når man kommer til byerne?

    #3540585
    Anonym Anonym

    Vi bestilte hostel i ankomstbyen, dvs. rio, og det var det eneste – det er rart når man ankommer, som vi gjorde, kl. 4 om morgenen. Ellers tog vi det undervejs. Hvis man køber indenrigsflybilletter hjemmefra, kan man godt bestille flere hostels, for så er man jo sikker på sin ankomst i de givne byer – men ellers tag det hen ad vejen, så i ikke er for bundet af jeres reservationer.

    Lonely planet er et must. Den er fantastisk til lige at slå op i og sige, hmm, det hostel ligger perfekt og koster billigt (priserne passer nu ikke altid), i stedet for selv at bruge lang tid på at gå rundt og lede efter hostels.

    og lige en ting til mht flybilletter. Kontakt evt et rejsebureau med speciale i billige rejser til unge under 26 – det kan være de kan give jer en god pris på rundrejsebilletter, dvs. ankomst til en by, fly videre fra en anden og hjemad fra en tredje eller lignende. Om ikke andet kan i få et tilbud og så sammenligne det med hvad i selv kan finde online. Når man er førstegangsrejsende kan det også give tryghed at have det arrangeret gennem et rejsebureau. I har jo masser af tid til at planlægge i 🙂

    #3540603
    Anonym Claus

    Det er relativt dyrt at flyve til Recife, derfor foreslår jeg at I vælger en større lufthavn og vender turen om;

    Start i Argentina og besøg de steder, I gerne vil se. Fra Mendoza til Tupiza og til Salar de Uyuni (bus).

    Bolivia til Peru via Titicaca søen – Cuzco.

    Amazonas: I bør overveje både Bolivia (Rurrenabaque) og Peru (Puerto Maldonado og Iquitos), når I skal vælge tur. Manaus er en storby, som alle (næsten) valfarter til. Priserne er ikke specielt lave i Manaus.

    Men når I skal fra Peru til Brasilien, kan I selvfølgelig vælge at købe billet Manaus til Lima. Der er ingen direkte flyrute og I skal derfor via Sao Paulo. Det er meget dyrt at flyve internationalt i Sydamerika. Jeg foreslår, at I flyver til Iquitos fra Lima. Fra Lima kan I vælge at tage hurtig eller langsom båd til Taguatinga (grænselandet Columbia/Peru/Brasilien) og herfra kan I så vælge at flyve eller tage en båd videre til Manaus.

    Men det er noget, som I sagtens kan finde ud af, når I er i Sydamerika.

    Fra Manaus videre mod Belém enten pr fly eller båd, og fra Belém kan I nemt komme videre til Brasiliens kystbyer.

    At besøge Fernado de Noronha er dyrt, og det er begrænset, hvor mange der må komme derud/dag.

    Slut af i Rio eller Sao Paulo.

    Tjek voegol.com.br for flybilletter i Brasilien.

    mvh
    Claus

    #3540600
    Anonym Anonym

    Endnu engang tusind tak for svaret – efter at have kigget på det, i et par dage, er jeg kommet frem til en “spændende” rute, (synes jeg ihvertfald selv). Vil høre hvad i synes til den, og evt. uddybbende bemærkninger.

    Flyve fra DK – Recife, derfra tage ud til Fernando de Norohna -> tilbage til Recife -> videre til Salvador med bus -> flyve fra Salvador til Manaus/Jungletur -> flyve Manaus til Lima(Peru) -> fra Lima med bus/tog ned igennem Peru -> videre ned igennem Bolivia, og slutte i Uyuni -> fra Uyuni videre til Argentina (her ved jeg ikke, om man tager fly/bus/tog -> ned til Mendoza -> fra Mendoza til Buenos Aires -> fra Buenos Aires til Iguacu -> og fra Iguacu op til de Sydøstlige byer i Brasillien -> Sao Paulo, Santos og Rio.

    Lidt uoverskueligt – men lyder det som noget der kan nås på 3 mdr? Og i et prisniveau som ikke bliver alt for dyrt?

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account