This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3546490
    Anonym Lisbeth

    Hej

    Lad mig lige starte med en kommentar til højdesyge og guider, der bare skal kunne finde vej. Det er super godt, at du selv har styr på højdesyge, symptomer og komplikationer, men kvaliteten af din guide er afgørende for, om du også kommer ned i højde og – i værste fald – bliver evakueret ordentligt.

    Du skal også være opmærksom på, at hvis du ansætter guiden direkte (betaler ham direkte og ikke via bureauet), så er han dit ansvar og du bør sørge for forsikring af ham under trekket.

    Og så til Mera Peak..
    Mera Peak er mere teknisk end f.eks. EBC; en blanding af climb og trek og det er, som du selv nævner, et telt trek, så alt hvad du skal bruge under trekket, skal medbringes. Det stiller væsentligt større krav til udstyr og påklædning end EBC, så det er ikke noget man lige strikker sammen i løbet af 2-3 dage i Kathmandu.
    Du skal have permit fra Nepal Mountaineering Association og sikkert også alm. trekking permits. Du skal have en sværm af portere, kok og guide, som er specialuddannet til det, med dig.

    Alt skal medbringes fra Kathmandu og det er omfattende i en sådan grad, at det kræver en professionel til at planlægge det.

    Så mit bedste råd er, at du kontakter en nepalesisk bureau og booker via dem.

    #3546489
    Anonym estelanedraithammen

    Hej Nepal eksperter.

    Jeg kom hjem fra min første tur til Nepal i januar i år og vil gerne afsted igen. På turen tog jeg det klassiske trek til Everest Base Camp. Jeg havde kigget meget på priser og forskellige bureaer, både danske og nepalesiske inden jeg tog hjemme fra. De danske blev hurtigt opgivet, for de var for dyre. Men i det hele taget kunne jeg se, at sådan et trek var en dyr affære.

    Jeg endte med ikke at booke trekket inden afrejse og i stedet kigge på det i Kathmandu. Her opdagede jeg, at jeg ved at gå ind og booke direkte hos bureauerne og ikke via en hjemmeside kunne få trekket til en langt lavere pris (det var ikke nødvendigvis de samme bureauer hvis hjemmeside jeg kiggede på, som jeg også besøgte i Kathmandu, jeg fandt bare dem, der lå nærmest mit hostel).

    Jeg kan ikke huske præcis hvad jeg endte med at betale for trekket, men det var noget med flyet tur/retur til Lukla plus prisen for vores permit plus en pris per dag for guiden. Mener ikke der var andet, og det blev mange tusind kroner billigere end jeg havde fundet på nogen hjemmeside. Det var selvfølgelig også lav sæson med få turister, så det kan selvfølgelig også være derfor.

    Nu er det så jeg gerne vil spørge jer, kan det lade sig gøre at arrangere andre trekking ture på samme måde i Kathmandu og til en pris der egentlig kun dækker de egentlige omkostninger plus guidens løn? Og altså ikke de mange tusind kroner oveni, som det koster, når man booker noget på en hjemmeside. Jeg tænker specifikt på sådan noget som Mera Peak og Island Peak, evt. på en lang kombineret tur. Jeg har fundet sådanne ture til priser omkring 22-23.000 dkk plus fly fra Danmark på hjemmesider, men tænker, at hvis det er ligesom EBC, så burde der være mange penge at spare, hvis man bare rejser til Kathmandu og finder sin guide der (men det er måske kun, hvis man rejser i lavsæsonen?)

    I Kathmandu var der bureauer overalt, som arrangerede Everest Base Camp og Annapurna, men andre ture hørte vi ikke rigtig noget til.

    Nogen der ved, hvordan man finder en guide til sådan en tur? EBC og ABC tager alle guiderne jo nærmest, men jeg ved ikke med Mera og Island. Skal jeg finde guiden i Kathmandu eller er det bedre at flyve til Lukla og tage den derfra? Jeg er opmærksom på, at der selvfølgelig er forskel på guidernes niveau, men da jeg selv ved en del om højder og højdesyge er jeg ikke så bekymret for, om guiden har styr på dette, det er mest at han kan finde vej og ved, hvordan vi kommer op på det enkelte bjerg.

    Jeg kan regne ud, at jeg skal have fat i et permit. Hvor får jeg det og hvordan? Skal jeg søge om det, inden jeg taget til Kathmandu og i så fald hvordan og hvor lang tid inden? Jeg er klar over, at et permit dækker en mindre gruppe (er det fire eller seks personer?), så det vil være billigere at tage afsted sammen med nogen.

    Jeg kan også regne ud, at modsat EBC, så ville Mera og Island blive camping på turen, så hvad med udstyr? Skal vi så have alt det med selv (eller købe/leje i Kathmandu)?. Hvad skal vi bruge, både af camping udstyr og af personligt udstyr til disse ture?

    Og hvad med mad og vand undervejs? Der er jo ingen hytter som på trekket til EBC, i hvert fald ikke på hele turen.

    Hvad kan jeg forvente, at sådan et trek løber op i?

    Håber nogen kan hjælpe:-)

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account