This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3536735
    Anonym kolibrien

    Hej !

    Vi er to piger som gerne vil rejse i ca. 5 uger i Asien – fra slutningen af maj til slutningen af juni i år. Vi er meget i tvivl om hvilke lande vi skal besøge, men vi har en rimelig ide om hvad vi gerne vil opleve:

    – vi vil gerne dele rejsen op, så der er noget dykning, snorkling, afslapning og smukke strande og en anden del med en masse spændende kultur og smuk natur med fx bjerge, jungle, trekking osv.

    – Vi vil helst ikke til steder, som er alt for turistede

    – Det skal ikke være alt for dyrt

    Vi synes umiddelbart Thailand virker lidt for turistet, men har overvejet Nepal/Tibet eller Vietnam og Laos. Er der nogen som har gode råd, erfaringer eller oplevelser vil vi meget gerne høre dem!

    #3536737
    Anonym Perry Dahl Christensen (send_flere_penge@hotmail.com)

    Først vil jeg gerne sige, at det er en illusion at kunne finde et sted der ikke er turistet. De ting I søger er der hundredetusindevis af turister der søger hvert år. I kan dog godt gøre noget aktivt for at komme “off the beaten track”, men det kræver som regel nogle penge og tid. Derudover er det som regel sådan at de steder hvor der ikke er turister, der er stedet ikke så gearet til turister og derfor er komfortniveauet ikke lige så højt som de turistede steder. Jeg tog en motorcykeltur i det nordlige Vietnam og det var helt fantastisk. Her kom jeg igennem steder hvor de lokale ikke havde set mange hvide mennesker.

    Nepal er jo et rigtigt godt bud ift. bjerge. Det er et af mine absolut yndlingslande og er helt igennem fantastisk (og billigt). Derudover er der også jungle (Chitawan). Kultur er der også rigeligt af med masser af med masser af templer etc. I det hele taget er der rigtig mange gode grunde til at tage til Nepal og I vil utvivlsomt få en fantastisk tur. Nepal mangler dog en væsentlig ting som I også ligger vægt på, nemlig strande, snorkling og dykning. I ville derfor blive nødt til at tage til f.eks. Goa eller Sri Lanka eller Thailand for at få nogle af disse ting også. Da Nepal har nok oplevelser til 5 uger alene, synes jeg det ville være synd at bruge tid på at flyve til et andet land for at få stranddelen med. Så hellere gemme Nepal til en anden gang hvor I kan dedikere jer fuldstændigt til dette fantastiske land (specielt fordi nogle af de fede bjergtreks kan tage op til 3 uger).

    Hvis I skal have et sted hvor alle de ting I søger er samlet på et relativt begrænset område, så vil jeg anbefale den malaysiske del af Borneo. Ulempen ved Borneo er at der er relativt dyrere end andre steder i Asien. Det er dog til gengæld fhv. billigt at komme dertil og det er stadig noget billigere end Danmark! I kan flyve billigt med Emirates til f.eks. Kuala Lumpur eller Singapore og så flyve videre til Kota Kinabalu med Air Asia til rigtige billige penge. I kan bestige Mt. Kinabalu som er en af de højeste toppe i Sydøstasien, men stadig nemt at bestige. Der er flere muligheder for jungleoplevelser med f.eks. Danum Valley. Hvis I vælger at indkvartere jer i deres “forskerstue” og selv medbringer lidt mad, kan I gøre det relativt billigt, specielt fordi I kan trekke på stierne på egen hånd. Der er mulighed for at se Orangutanger fra hovedhusets terasse. I kan også se en del forskellige aber hvis I tager en tur på River Kinabatangan. Der er ikke så meget jungleoplevelse over det (desværre), men wildlife er der stadig lidt tilbage af. Dykning, snorkling og lækre strande kan I få Mabul/Sipadan. Sipadan er meget spektakulært og også dyrt. De andre øer er knap så dyre at dykke ved men også knapt så spektakulære, men stadig rigtig rigtig god dykning. Hvis I føler I mangler lidt kultur kan I tage til Sarawak. Det er en lang bustur eller en billig flyvetur. Sabah er mest natur og Sarawak er mest kultur. I kan dog få masser af aber i Baku NP i Sarawak.

    I vil helt sikkert kunne få mange af de oplevelser I søger i regionen Thailand, Vietnam, Cambodia og Laos, men de er spredt udover et geografisk større område og det vil betyde en del rejsetid og det er ikke alle steder at infrastrukturen er lige så god som på Malaysisk Borneo.

    God tur hvad end I beslutter jer for 🙂

    #3536755
    Anonym sdf

    .saf

    #3536762
    Anonym Birk

    Borneo er simpelthen super fedt, men som Perry siger en hel del dyrere end resten af Asien. Jeg kan anbefale jer at undersøge Sumatra. Her kan i “bestige” vulkaner, se orangutanger, trekke og dykke. Jeg har ikke selv prøvet dykningen i Pulau Weh, men har hørt den skulle være rigtig rigtig flot. Men i kan jo tjekke det ud.

    Ellers kunne Langkawi i Malaysia måske også være noget for jer.

    #3536765
    Anonym Anonym

    Sumatra er vel egentlig den lidt skrabede udgave af Borneo. Til gengæld er der en brøkdel af turisterne, som du vil møde på Borneo.
    Personligt er jeg helt vild med Sumatra og vil til enhver tid vælge Sumatra pga det langt færre antal turister.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account