This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3656694
    Anonym Glenn

    Hej allesammen.

    Jeg ved godt der er mange der stiller de samme spørgsmål, men håber stadig i vil hjælpe mig. Jeg rejser til Brasilien til februar i en månedstid og jeg er i fuld gang med at få planlagt min tur. Jeg er ikke meget for storbyer, men mere fantastisk naturoplevelser, hvilket jeg har i baghovedet i forhold til min planlægning. Jeg håber i vil komme med lidt feedback på min rejseplan og om der er noget jeg SKAL se.

    Da jeg har lidt “begrænset” tid flyver jeg rundt fra destination til destination. Er der nogen som har erfaringer med Airpass, om det kan betale sig, eller jeg bare skal købe flybilletter når jeg kommer derned under vejs??

    Min rejseplan pt.:
    Rio de Janeiro:
    Copacabana
    Ipanema
    Praia do Arpoador
    Ilha Grande
    Cristo Redentor + Corcovado Bjerget
    Sugarloaf Mountain (Pao de Acucar)
    Pedra Da Gavea
    Favelaen
    Estádio Maracanã
    Tijuca National Park
    Hangliding

    Sao Paulo
    Jeg overvejer at droppe Sao Paulo, da jeg ikke rigtig kan finde noget jeg gerne vil se og jeg mange steder kan læse at sikkerheden er dårlig i byen. Nogen forslag??

    Iguazu Falls

    Mato Grosso do Sul
    Pantanal (Nogen der kender til en god 2 dages safari??)

    Brasilia
    Goias – Chapada dos Veadeiros

    Manaus
    Amazonas

    Bahia
    Chapada Diamantina Nationalpark

    Pernambuco
    Fernando de Noronha
    Pernambuco Beaches
    Porto de Galinhas
    Praia de Pipa

    På forhånd tusind tak!
    Glenn

    #3656701
    Anonym Glenn

    Forresten har jeg også Mato Grosso i min rejseplan, glemt at få den med.

    Chapada dos Guimaraes National Park + Veu da Noiva Waterfall
    Cidade de Pedra

    #3658152
    Anonym Mads & Camilla

    Hej Glenn.

    Vi har lige rejst rundt i Brasilien lidt over en måneds tid, og kan klart anbefale nogle oplevelser!
    Lige mht. transporten, så har vi ikke erfaring med airpass, og ved ikke hvor mange flyvninger man får for en bestemt pris. Men prøv at søg rundt på Momondo.dk for at få en idé om, hvad det koster at flyve rundt i landet, og derefter vurdere om det kan betale sig. Vi har gode oplevelser med Avianca, som er et af de billigere flyselskaber.

    Tilbage til rejseplanen:
    Rio er helt klart et besøg værd! Det er en storby med ufatteligt smukke udsigter, og hvor junglen ligger lige i baghaven, og så der er god mulighed for at komme ud i naturen. Vi gjorde ikke alt det du har på listen, og det kan være du skal skære noget fra, når du kun har en måned. Men vent og se til når du kommer, hvor meget du kan nå.
    Noget vi bestemt vil anbefale her er at vandre op til Kristusstatuen! og tage en tur op til Sugar Loaf omkring 4 tiden så du kan se solnedgangen. Det er virkelig smukt!
    Og strandende er selvfølgelig et must see!

    Vi skippede også Sao Paulo fordi alle de rejsende vi mødte fortalte os at det ikke var noget særligt, og var rejst derfra tidligere end planlagt.

    Iguazu Falls er et must see! Det er simpelthen så spektakulært, og hvis du bruger en dag ekstra, kan du tage bussen direkte til grænsen og videre til den argentinske by, hvor du også kan opleve vandfaldet fra den argentinske side.

    En af de bedste oplevelser vi har haft på hele vores rejse, var vores tur til Pantanal! Det er en oplevelse du absolut ikke må gå glip af! Et godt tip er først at vælge Santa Clara farmen, fordi de ligger længere inde i junglen ergo flere dyr. Vælg camping(enten hængekøje eller telt) frem for et værelse, fordi man bor nede ved floden hvor der er krokodiller, man vågner til brøleaberne og tusindvis af fugle(det er mere autentisk) og der går kæmpegnavere rundt om natten. Dernæst vælg 3 overnatninger. De lokale siger, at hvis man vil se dyr så tag til Pantanal, hvis man vil se jungle så tag til Amazonas. Men vi er helt sikre på, der også er mange dyr i Amazonas, de er nok bare lidt sværere at finde.

    Vi var ikke nogle af de andre steder du nævner, men de står bestemt højt på vores liste til næste gang vi besøger landet, specielt Amazonas! Derimod var vi i Salvador, som er kendt for sin gamle bydel Pelourinho. Det er på UNESCO’s verdensarvliste, og er utrolig smukt.

    Til sidst fløj vi op til Natal som er kendt for sine gode strande og surfing. Et område hvor der også er rig mulighed for snorkling, dykning og tage på bådture.

    Noget vi ikke nåede, men personligt fortryder vi ikke gjorde var at tage en tur ud i lencois maranhenses, som er en sandørken med ferskvandssøer. Det ser så spektakulært ud, og alle rejsende vi mødte der havde været der, talte kun rigtig godt om det.

    Det blev et langt svar, og måske lidt rodet, men vi håber det har besvaret nogle af dine spørgsmål, og givet dig et bedre indblik i, hvad du absolut skal opleve!

    Rigtig god tur til når du skal afsted,
    Mads & Camilla – http://www.backpackerne.dk/

    #3658637
    Anonym Glenn

    Hej Mads og Camilla

    Tusind, tusind tak for jeres input! Virkelig dejligt i gider at tage jer tid til at skrive omkring jeres oplevelser, det gør det langt nemmere at kunne planlægge sin tur!

    Igen, mange tak!

    Mvh
    Glenn

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account