This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3542052
    Anonym mlbn

    Vi er to tøser som tar’ til Borneo d. 6 aug. og cirka en måned frem.

    På turen har vi besluttet at vi skal:
    -bestige Mt. Kinabalu
    -snorkle/dykke på sepidan
    -Kinabatangan River (uncle Tan)
    -Sepilok rehabiliteringscenter
    -Turtle Island
    -Mulu grotterne
    -måske Dannum Valley

    Er der nogle af jer friske folk derude, der kan give et godt bud på en rejserute, hvor vi kommer til at opleve disse ting. Vi kommer fra sydthailand, men har endnu ikke købt billet til Borneo, så vi kan sådan set starte hvor som helst;-) Derudover er vi interesserede i at høre lidt om, hvor lang tid vi skal bruge de forskellige steder. Vi har nemlig planlagt at bestillet turene hjemmefra, men er lidt i tvivl om, hvor mange dage der skal være mellem de ture vi booker. Gode råd modtages gerne. Vi håber på, at møde en masse af jer derude;-))
    Mange hilsner Marie Louise (og Signe)

    #3542089
    Anonym Maja

    Hej Marie Louise og Signe,
    Jeg synes bestemt I skal besøge Brunei – ved ikke hvordan I vil rejse rundt, men jeg fløj fra KK til Brunei til Kuching for næsten ingen penge! Jeg var i Brunei i 3 dage, og det synes jeg egentlig var meget passende (især fordi den tur jeg ville på ikke kunne blive til noget de dage jeg var der) men VIRKELIG smukt sted!!

    MVH
    Maja

    #3542103
    Anonym Tropeliv

    Hej med jer,

    Nu spørger jeg måske dumt, men har I undersøgt hjemmefra, om der er mulighed for at bestige Mt. Kinabalu? Min far og jeg havde samme tanke, før vi tog til Borneo, men måtte ændre i planerne, da man åbenbart skulle have “bestilt” turen nærmest et år i forvejen. Jeg ved ikke, om der stadig forholder sig sådan, men det var måske værd at undersøge.

    Resten af punkterne på listen lyder super duper, og det skulle i nok kunne nå på en måned 🙂

    God vind på rejsen,

    Peter, Tropeliv.dk

    #3542132
    Anonym Perry Dahl Christensen (send_flere_penge@hotmail.com)

    Et ord om Mt. Kinabalu.
    Det er korrekt at det er en god idé at booke i forevejen. Jeg lavede også den fejl. Det er dog muligt at tage direkte fat i selve national park administrationen. Her havde de stadig nogle pladser ledige. Det der er den knappe faktor i denne sammenhæng er Laban Rata, som er det hotel trekkerne overnatter på 2/3 oppe af bjerget. Hvis I er i rigtig god form og starter så snart nationalparken åbner, så kan I muligvis godt nå hele vejen op og ned på samme dag. I givet fald skal I være indstillet på en lang og hård dags trekking. Formår I at gøre dette, vil det også koste knap så mange penge.

    Sipadan skal også bookes i god tid i forevejen, da der kun er 120 dykkertilladelser dagligt til denne ø.

    Sepilok og uncle tan er helt klart et besøg værd. Overvej dog at besøge Semonggoh hvis i kommer til Kuching. Det er billigere, lidt mindre turistet og der var mange flere orangutanger.

    Danum Valley er en god oplevelse og kan sagtens gøres billigt. Istedet for at overnatte i hytter, kan I overnatte i sovesale der er oprettet til forskere. I kan evt. spise i restauranten eller selv medbringe mad. Sovesalen er opdelt til mænd og kvinder.

    Se iøvrigt denne tråd og evt. andre tråde om Borneo fra Borneo som indeholder en del gode informationer om Borneo.

    https://www.backpackerplanet.dk/resjecafe/rejsesnak/19/35079/svar.htm

    God tur 🙂

    #3542127
    Anonym Louise

    Jeg vil også råde jer til at få booket Mt. Kinabalu og Turtle Island hjemmefra, da det er ture hvor der er et begrænset antal der får adgang pr. dag.
    Sepilok kan I evt. tage til selv, da der går busser direkte dertil.
    Og de andre ting I gerne vil, tænker jeg at I sagtens kan vente med at booke til I kommer dertil. Det kan være rart nok at det hele ikke er booket hjemmefra, så der er lidt plads til at gøre nogle andre ting også eller hvis man får lyst til at blive lidt længere osv.

    #3542168
    Anonym mlbn

    Tak for jeres svar, det er simpethen så dejligt med nogle brugbare råd inden man skal afsted. Jeg har lige et ekstra spørgsmål, som jeg håber, at i vil svare på. Signe har dykkercertifikat taget i Danmark og skal selvfølgelig dykke på Sepidan. Jeg selv skal blot snorkle. Er det pengene værd, for en der blot skal snorkle, at tage til sepidan eller er det lige så godt blot at blive på Mabul og snorkle der? (snorkletilladelse til Sepidan koster det samme som en dykkertilladelse, så det er jo en lidt dyr fornøjelse og vi har jo været på Koh Tao og Koh Samui tidligere på rejsen?? Hvad ville I gøre? 😉

    #3542228
    Anonym Perry Dahl Christensen (send_flere_penge@hotmail.com)

    Nu har jeg ikke prøvet at snorkle på Sipadan, men generelt er Sipadan meget spektakulært ift. de andre øer. Faktisk er det så populært at dykkeroperatørerne som regel laver dykkerpakker hvor kun én ud af 3 dage eller 2 ud af 5 dage er med dykning på Sipadan, netop for at sælge lidt mere.

    Sipadan er kendetegnet ved at være en ø som er vokset op fra havbunden. Det betyder at en del af dykkene er vægdyk. De spændende ting ser man derfor ikke umiddelbart i overfladen og som snorkler er det vanskeligere at komme ud der hvor dykkerne er og de vil iøvrigt formentlig ikke se det samme. Når det er sagt, så er der lidt strand hvor der kan snorkles.

    Mit umiddelbare bud er, at du ikke vil få det samme ud af det ved at snorkle på Sipadan ift. at dykke, men der er måske snorklere som er uenig med mig(?).

    Hvis du har mulighed for at nå det, ville jeg skynde mig at få taget et open water certifikat og evt. også et advanced, så du kan dele oplevelserne med din veninde. Hvis du gør det, så start med at dykke på nogle af de andre øer, så du ved hvordan det er. Sipadan er lidt mere avanceret dykning end de øvrige øer.

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account