This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3542953
    Anonym Claus

    Du kan opleve rigtig mange ting i Østafrika. Men jeg tænkte, at efter du har opholdt dig i lang tid i netop Østafrika, måske havde lyst til at se lidt andet.

    Det er også en del af det at rejse. At opleve de forskellige kulturer og leveformer, der er i de forskellige lande.

    Hvis du har har 4-5 mdr efter opholdet i Tanzania, har du jo masser af tid til at bevæge dig til andre områder i Afrika.

    Men det skal du jo selv mærke efter, om du har lyst til. Jeg råder dig ikke til noget. Det er din rejse, som du skal afsted på.

    Jeg nævnte backpackere, fordi mange måske tror, at der ikke rejser nogen rundt i Afrika. Og at det af den grund, vil være svært at møde andre rygsæksturister. Det er det ikke.

    Og nu spurgte du jo selv om hvor din rejse skulle begynde og slutte.

    mvh
    Claus

    #3542954
    Anonym Anonym

    Ja helt sikkert, og det kan jeg sagtens følge dig i.
    Og du er meget velkommen til at fyre alle de råd af, du har. Jeg spørg bare ind til det, du skriver, da jeg er nysgerrig. 🙂

    Jeg ville også bare lige forsøge at uddybe omstændighederne for at høre, om det stadig var dine tanker.

    Men til noget helt andet: Har du et bud på, hvor meget det koster per måned at leve dernede (hvis man vil forsøge at leve så billigt som overhovedet muligt, men samtidigt vil på en del ture)?

    Mvh Lasse

    #3542950
    Anonym Claus

    Efter min mening skal du bare koncentrere dig om at komme til Kenya og arbejde som frivillig.

    Resten kan du tage løbende dernede.Du skal jo tilbringe lang tid i Tanzania. Og det er jo herfra, at du kan gøre nogle af de aktiviteter, du er interesseret i.

    Zanzibar: Tag en båd fra Dar Es Salaam. Der afgår både langsomme og hurtige på flere forskellige tidspunker om dagen. Køb billetten dagen før afrejse.

    Safari: Flere muligheder, men Arusha i det nordlige Tanzania er et mekka af udbydere til Serengheti og Ngorongoro. Shop rundt, pris ca 100 USD/dag.

    Kilimanjaro: Moshi i Tanzania er udgangsbyen. Her findes udbydere i store mængder. Pris 1000,- USD eller mere.

    Ud- og hjemrejse: Det oplagte vil være at købe en billet ud til Nairobi og så hjem fra Cape Town.
    Der er masser af andre rygsæksrejsende på denne rute + at du også vil møde overlandstrucks.

    Transport: Bussen er nok det transportmiddel, du mest vil benytte. I Tanzania/Kenya er der togforbindelser, som jeg synes du skal benytte. Om ikke andet så for oplevelsens skyld. Det er meget billigt.
    Kommer du til Sydafika er der jo også tog.

    Køb/Lån en guidebog om Syd og Østafrika, evt Lonelyplanet. Stil spørsmål på Lonelyplanet.com/thornthree. Få en idé om, hvor du gerne vil hen i Afrika.

    Alting skal nok løse sig på en eller anden måde, når du først er i Afrika. Mange hostels kan man se opslag fra andre, der tilbyder kørsel, mangler person til klatring. + at der tit arrangeres ture fra hostellet.

    mvh
    Claus

    #3542949
    Anonym LasseSchriver

    Hej,

    Jeg skal ned som frivillig i først Kenya og så Tanzania med en organisation fra d. 1. oktober til d. 21. januar. Herefter er planen at forsætte rejsen ved at backpacke gennem Afrika med en kammerat. Da han er hoppet fra pga. uddannelse, håbede jeg lidt på at kunne finde en at rejse med på nettet, men jeg har lidt mistet troen på det, så jeg er begyndt at forberede mig selv på nok at skulle rejse alene. Det betyder også, at jeg skal igang med at planlægge.

    Tidsmæssigt er der ikke rigtig nogen begrænsninger. Jeg har 4-5 måneder, hvis det skal være. Økonomisk er jeg dog interesseret i at høre, hvor meget jeg skal af med for at nå f.eks.:
    – Safari
    – Stammekulturen
    – Verdens losseplads uden for Nairobi i Kenya
    – Zanzibar
    – Vulkaner
    – Bestige Kilmanjaro

    Og så har jeg spørgsmål som:
    – Hvor meget og hvad bør jeg bestille og planlægge hjemmefra?
    – Hvordan kommer jeg rundt (transport)?
    – Hvor bør min rejse ende (hjemrejsedato og destination skal angives inden jeg rejser afsted til oktober, men kan ændres mod gebyr)?

    Det var vist, hvad jeg kunne skyde med lige pt.
    Hvis der er nogen, der svarer på bare ét af mine spørgsmål, vil jeg være meget taknemmelig!

    Mvh Lasse

    #3542952
    Anonym LasseSchriver

    Først og fremmest mange tak for svar! Super brugbart!

    Med den organisation, jeg rejser med, er det arrangeret således, at jeg ikke skal arbejde i weekenderne med mulighed for at forlænge disse med en dag eller to. Og så er der muligvis nogle lukkedage/ferier. Det vil sige, at jeg ikke har mulighed for at tage på længere ture under mit voluntørophold. Men jeg kan godt se, at flere af tingene kan nås alligevel.

    Angående ud- og hjemrejse, så flyver jeg i forbindelse med voluntøropholdet København – Kenya (Nairobi) – Tanzania (Dar Es Salaam). Så det er her backpack-eventyret begynder. Foreslår du så, at jeg ender i Cape Town? Alle de ting, jeg vil opleve, kan vel findes i Østafrika omkring Zambia/Tanzania/Kenya/Uganda. Er det pga. transport, antallet af backpackers og prisen på flybilletten, du mener, jeg bør flyve fra Cape Town?

    Igen, mange tak for svar 🙂
    Mvh Lasse

    #3542956
    Anonym Claus

    Skal du ud i de store gameparks koster det fra 100 USD og opefter. Gorilla trekking i Uganda koster ca 500 USD.

    Overnatning kan fås fra 4-5 USD, transport koster heller ikke ret meget. Og specielt ikke toget.

    30-40 USD/dag er mit bud på, hvad du kan klare dig med som minimum om dagen. Måske endda lidt mindre. Men under dit første ophold som frivillig skal du vel heller ikke betale for mad og ophold?

    Husk i øvrigt:

    Nødpenge
    Ekstra kreditkort
    Forsikring
    Lås til din rygsæk/kuffert
    Efter solnedgang tager du en taxi, særligt i de store byer
    Spørg omkring sikkerhed der hvor du er
    Hav altid øje med din håndbagage

    #3543215
    Anonym BarbaraH

    Hvis du tager til Zanzibar, skal man lige forberede sig på, at det meste lige er en lille tand dyrere, Der er ikke billige hoteller der, da det er en turistø. Men helt klart et besøg værd, da befolkningen er enorm imødekommende.

    Kilimajaro: Som tidl. skrevet så regn med 1000 dollars eller mere. De beder om drikkepenge til sidst.

    lille råd: Gå ikke rundt når det er blevet mørkt, især ikke i byerne! Ligegyldig om der er 200 meter hjem, om du er pige eller dreng, tag en taxa. Om dagen er det ikke noget problem.

    Billig mad: Der er mange boder ved vejkanterne hvor du kan få, kødspyd, chapati (I Uganda med æg 🙂 ), samosa osv. Det er enormt billigt – kan give dårlig mave, men maven har nok vænnet sig til det, hvis du allerede har der et godt stykke tid.
    Dog er antibiotika og immodium og lign. godt at have med 😉

    Go’ tur!

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account