Dette emne er tomt.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3546740
     PP

      Hej
      vi er 3 piger på 21, der gerne vil backpacke i Georgien til sommer i ca. 3 uger.
      Håber der er nogle, der kan hjælpe med nogle spørgsmål.:)

      Hvordan er det at komme rundt i Georgien med bus og tog?
      er det et spændende land, er der ting at se og opleve?

      Og hvad koster det ca. a rejse rundt i georgien

      mvh Pernille

      #3546794
       amboye16

        Hej Pernille

        Jeg var sammen med min kæreste og to venner i Georgien i Påsken sidste år. Jeg synes, at der er super meget at opleve og det er ret billigt.
        Jeg ved ikke hvor let det er at komme rundt med tog og bus. Vi boede i Tbilisi de fleste nætter og tog på dagture derfra. Vi mødte tilfældigt en mand på gaden, som var guide. Han talte rimelig godt engelsk og havde en bil, som han kunne køre os rundt i.

        Highligts fra vores tur var Tbilisi by – især de små kælderrestauranter med skøn mad og masser af vodka.
        De thermalske bade (også i Tbilisi). Enten kan man gå i et fællesbad (opdelt i mænd og kvinder) eller også kan man leje sin egen “kabine” på timebasis. Så har man sit eget bad med varmt vand og to brusere.

        David Gareja klosteret (prøv at Google billeder) Vi blev kørt dertil af vores guide Tariel og han viste os rundt i både det gamle (nu forladte) kloster og det nye, hvor der stadig bor munke.

        Super flot tur til bjergområdet Kazbegi. Byen man kører til hedder Stephansminda. Når I er der om sommeren er jeg sikker på, at man kan gå nogle fede vandreture her. Da vi var der, lå der en del sne og det sneede på vej derop.

        Med en overnatning besøgte vi også den gamle by Varzia. Også et super fedt sted. Undervejs stoppede vi i Gori og så Stalinmuseet. Der fik vi verdens hurtigste rundvisning, som var så “russisk”, som man kun kunne forestille sig og derfor blev det en skør/skæv/sjov oplevelse.

        Hvis I har mulighed for det, så burde I også besøge området Svaneti, men da vi kun havde en uge, havde vi ikke tid til det.

        Vi boede på Marina Guesthouse. Det lå to stop med metroen fra Tbilisi centrum i et lille bydel, som vi godt kunne lide med grønthandler og små butikker. Det er et Bed and Breakfast og Marina laver skøn morgenmad hver dag.
        Jeg har også hørt rigtig godt om Legend Hostel, hvis I hellere vil bo sådan (det er nok også billigere)
        Se mere her:

        Why Not? Legend Hostel : My Favourite Hostel in Tbilisi, Georgia

        Rigtig god tur. Jeg er sikker på, at I også forelsker jer i Georgien.
        Venlig hilsen
        Anne Marie

        #3546795
         amboye16

          Hov det hedder vist nok Why not? Legend hostel.
          Deres hjemmeside er her:
          http://www.whynothostels.com/tbilisi/index_tb.html

          Anne Marie

        Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)

        Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

        © 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

        Log ind med brugernavn & kodeord

        eller    

        Glemt dine oplysninger?

        Create Account