This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3548068
    Anonym ChristinaJ89

    Hej,

    Vi er to søstre, som er ved at planlægge en backpackerrejse på Bali – fire uger i juli.

    Vi kan flyve fra Hamborg til Bali for cirka 6000 kroner, men vi kan også flyve fra Hamborg til Jakarta for 4500 kroner. Er der nogle, der har erfaringer med at flyve over Jakarta? Hvor lang tid tager turen fra Jakarta til Bali? Er der noget, der er værd at se på vejen? Tænker, at med så lang en tur, er man nødt til at gøre nogle stops undervejs. Og kan det overhovedet betale sig, når vi kun har fire uger i det hele? Derudover, er der nogle, der har en idé om, hvad det koster at komme fra Jakarta til Bali? Vi vil kun tage omvejen, hvis der er nogle fornuftige penge at spare! 🙂
    Jeg har prøvet at søge lidt, men synes, at det er svært at lure, hvordan man lettest kommer over strækningen.

    Og hvis der ellers er nogle, der ligger inde med gode Bali-råd, modtager vi gerne! Vi laver også lige en seriøs Bali-søgning her på siden. 🙂

    God mandag, rejselystne mennesker! 🙂

    #3548070
    Anonym Anne Kvist

    Jeg landede med mn kusine i Jakarta 17. december sidste år, og havde tre stop på Java inden vi d. 23. december kom til Bali.

    På Java så vi templet Borobodur i Yogyakarta og vulkanerne Mt. Bromo og Mt. Ihjen, inden vi tog færgen til Bali. Særligt templet Borobodur kan anbefales.

    Transport fra Jakarta til den anden ende af Java, foregik primært i lavklasse lokal-tog og busser, tog lang tid og var hverken specielt komfortabelt eller billigt. Til gengæld oplevede vi dele af Indonesien, som er langt mindre turistet end Bali er.

    Mht. om det kan betale sig, synes jeg det afhænger af, hvad I er til. Med turen over Java, støder I ind i oplevelser og udfordringer, som I ikke vil støde på, på det langt mere turistede Bali. Dette på godt og ondt. Jeg synes det var gode oplevelser, og ikke mindst en del af det at opleve et andet land. Hvis I vælger at flyve direkte til Bali, bliver turen sandsynligvis “lettere” idet Bali er indrettet til turisme, hvilket vil sige, at I altid kan finde en, der snakker engelsk og altid har mange valgmuligheder i transport, spisesteder og steder at bo. Hvis I vælger at have alle 4 uger på Bali, kan et par dage på Gili Islands virkelig anbefales.

    En flybillet fra Jakarta til Denpassar, Bali koster ca. 300 kr. med Air Asia (som jeg har fløjet meget med, siden de forskellige ulykker – intet problem).

    #3548086
    Anonym lauridsen_lars@hotmail.com

    De svar i har modtaget sidder lige i skabet har selv taget turen fra år tilbage lars

    #3548089
    Anonym ChristinaJ89

    Hej Anne,

    Tusind tak, fordi du lige tog dig tid til at besvare mine spørgsmål! Jeg tror, at vi ender med at flyve direkte, for jeg kan regne ud, at der hurtigt ender med at ryge nogle fra i begge ender, og vi vel egentligt gerne bruge en masse tid på at udforske Bali – især de dele, der ikke er proppet af turister.

    Tak igen, for hjælpen.
    God søndag!
    Vh. Christina

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account