Dette emne er tomt.
-
ForfatterIndlæg
-
27. november 2012 kl. 9:39 #3544066Anonym
Først skal det lige siges, at jeg har været forummet igennem og søgt efter svar på mine spørgsmål…
Jeg er så godt som nybegynder i, at rejse med rygsæk – og total nybegynder i, at rejse alene.
Nu har jeg så bestemt, at jeg til sommer vil ud og se noget af Centraleuropa og Balkan i cirka 3 uger.
Planen er at tage et fly til Krakow, hvor jeg vil være 2-3 dage og så videre til Bratislava og Budapest med tog. Herfra vil jeg til Kroatien og rejse rundt med bus og derefter til Montenegro. Jeg er klar over, at der er visse problemer i forhold til Kosovo og Albanien, men det skulle være muligt, at rejse med bus til disse lande – og via Kosovo, at komme til Makedonien, hvorfra der kan tages tog til Serbien. Planen er så, at hjemrejsen skal være fra Beograd.
Jeg er klar over, at der er masser af togture og busture, og vil høre, om der er nogen der har erfaringer med en rejse af denne type? Og er det overhovedet en god idé, at vælge det antal lande, når jeg er så uerfaren i, at rejse alene?
Alle gode råd er velkomne!!
28. november 2012 kl. 9:51 #3544070ClausDet er godt at have en overordnet plan for, hvor man gerne vil hen. Men nogle gange kan det også være godt at lade tilfældet råde. Måske møder du nogle på et hostel, som anbefaler et eller andet sted i Ungarn, som du bare skal se. Eller du finder nogle at følges med til Zagreb selvom du egentlig havde planer om at tage til Budapest.
Og erfaring får du jo kun ved at prøve det. Det vigtigste er penge og pas. Brug nettet. Hostelworld/hostelbookers er sites med overnatningsmuligheder. lonelyplanet.com/thornthree er et stort forum for brugere af Lonely Planet.
3 uger er bestemt realistisk.
mvh
Claus29. november 2012 kl. 3:12 #3544076NannaHej
Jep de tre uger lyder fint: Min kæreste og jeg tog turen Krakow – High Tatras (slovakiet) – Kosice – Budapest – Sarajevo – Mostar – Split – Korcula -Dubrovnik.
Vi tog lidt på skift bus, tog og færge(Kroatien) og havde ikke bestilt noget andet end en fly billet retur fra Dubrovnik 23 dage efter vores afrejse. Ved ikke at book noget i forvejen kan man skifte lidt kurs undervejs, hvilket er meget rart.
1. december 2012 kl. 4:07 #3544092JimmyTak for svarene – det lyder godt, at jeg ikke e helt galt på den! Og tak for linksene, dem får jeg helt sikkert brug for.
Jeg vil også selv gerne være meget fleksibel og ikke planlægge for meget fra starten af – udover enkelte ting i Polen og hjemrejsen fra Beograd.
Togrejserne står for mig som det mest usikre element – især rejserne fra ét land til et andet – men det kommer nok bare af sig selv…!
-
ForfatterIndlæg
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.