This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3523456
    Anonym none

    Jeg overvejer kraftigt at tage med Bangs Sprogrejser til Guatemala en måned til sommer.
    Jeg kunne dog utrolig godt tænke mig at høre fra nogen der har erfaring med dette bureau.

    Jeg har læst nogle anbefaler at tage afsted uden et bureau, som blot skulle være “fordyrende mellemled” – nogle der kan nikke genkendende til dette udsagn?

    På forhånd tak!

    #3523575
    Anonym Heidi

    Hej

    Jeg har en veninde, der har rejst med Bang Sprogrejser, og hun havde en utroligt god tur og var meget tilfreds.
    Jeg har selv rejst i andre dele af verden og altid med et bureau.
    Jeg synes at fordelen ved at tage afsted med et bureau er, at man kan rejse med en gruppe, og at man hele tiden kan få gode råd og støtte fra bureauet hjemme i DK. Det er desuden ikke engang sandsynligt at det bliver ret meget dyrere, end hvis man tager afsted på egen hånd, da bureauerne ofte får rabatter og kan derfor sælge rejsen til rimelige penge.
    Det er bare min erfaring. Held og lykke med det!

    #3524456
    Anonym Anonym

    Prøv at se http://www.danishvolunteers.com. De afholder sprogrejse til sommer.

    #3529899
    Anonym Laura

    hej
    Jeg rejste med bangs sprogrejser sidste sommer og det var en fantastisk tur! ifølge mine beregninger havde det været nøjagtigt ligeså dyrt hvis jeg havde taget afsted selv, som det blev med bangs sprogrejser. Det er et rigtig godt lille burea der tager sig meget af en mens man er ude, og hjælper med mange ting som; hvordan kommer jeg til lægen, hvordan opfører man sig hos værtsfamilien, hvordan kan jeg tage på tur i weekenden også videre.. det kan kun anbefales varmt! 🙂 god tur!

    #3530291
    Anonym Sanne

    Prøv meget hellere EuroStudy International. De er og bliver de mest seriøse i branchen, kun kvalitets produkter og de er medlem af Rejsegarantifonden osv.

    http://www.eurostudy.dk

    Held og lykke med det og rigtig god tur.

    #3530297
    Anonym Laura

    Jeg tog selv afsted med Bang sommeren ’09 efter jeg havde skrevet dette indlæg, og DET KAN KUN ANBEFALES!
    Bureauet drives af et ægtepar, bestående af en dansk kvinde og hendes guatemalanske mand. Han er tidligere lærer, hun tidligere elev.. De ejer (vidst nok) skolen, og kender selvfølgelig alle lærerne, hvoraf en del er familie og venner.
    De tager utrolig godt hånd om deres rejsende, ligesom skolen (Juan Sisay) er ambitiøs og yderst moralsk anlagt. Alle lærerne er universitetsuddannede, og de har (uvant for landet) mange kvindelige undervisere. Lærerne er meget engagerede, og det er ikke ualmindeligt at man kan mødes med dem efter skole, og evt. øve deres engelsk med dem, og komme tæt ind på livet af det spændende folkefærd. Der er mulighed for at deltage i velgørende aktiviteter efter undervisning – der i øvrigt er en-til-en – eller tage med på forskellige ture.
    Ægteparret (Christina og Mario) tog i øvrigt selv derned for at holde ferie og tjekke op på os. Om det er fast procedure kan jeg ikke garantere, men der er ingen tvivl om at det familiære bureau er sikkert og trygt at rejse med. Og prisen er bestemt favorabel! So much to say about it!
    De varmeste anbefalinger fra en pige der bestemt skal tilbage!

    #3530658
    Anonym ALT

    Jeg vil også gerne på rejse med Bang sprogrejser, men er i tvivl om prisen. Jeg har været på skolens hjemmeside og her står der at en uge koster 165 $, hvilket svarer til omkring 858, -kr pr. uge. Jeg har regnet ud at Bang tager 1435,-kr pr uge ved ophold på 8 uger og den eneste forskel jeg kan se er at man bliver hentet i lufthavnen i Guatemala city.
    Så man betaler som jeg ser det ca 600,-mere om ugen for sikkerheden fra DK, eller hvad siger I ? Jeg synes det er en stor forskel.

    #3530663
    Anonym Laura

    Er det på selve Juan Sisays hjemmeside du har set dollarprisen? For så skal du tænke på, at der (i hvert fald da jeg rejste med dem) er inkluderet en flybillet, transport til og fra lufthavnen + 2 nætter på et Bed&Breakfast i Guatemala city, et sted at bo og forberedende undervisning hjemmefra, og ikke mindst god og personlig service! Og sikkert mere jeg ikke lige kan huske..

    #3530679
    Anonym ALT

    Jeg har fratrukket flyprisen. På hjemmesiden er dollarprisen på 165 $ inklusive ophold hos værtsfamilie og måltider og kulturelle oplevelser. Rundrejse+8 ugers ophold koster hos Bang 30.000,-kr alt incl. Rundrejsen alene koster 18.500,-kr incl.fly. Så må det 8 ugers ophold koste 11.500,- efter min beregning. Hvis jeg valgte selv at lave en aftale med skolen for de 8 uger ville det koste 7.260,-kr. En forskel på 4.240,-ialt. Så det jeg får for de 4.240,-kr er iflg. Bang, en familie de kan stole på, de bedste lærere, afhentning til og fra lufthavnen og som du siger Bed and breakfast ophold. Så det jeg betaler for må være sikkerhed og tryghed. Hvorfor boede du bo på Bed and breakfast og fløj du den rute, hvor I venter ca. 13 timer i Atlanta?

    #3530684
    Anonym Laura

    Du får en familie og lærer de vurderer du passer ind i. Det er selvfølgelig altid muligt at skifte begge dele, noget mange benytter sig af, for at prøve lidt forskelligt. Personligt blev jeg hos samme familie og lærer den måned jeg var afsted.
    Du bliver hentet af en privat fra Patricias Bed & Breakfast – taxaer skal man passe på med, skolen udleverer også navne på trygge selskaber. Man får her fin morgenmad, og de er meget gæstfrie og søde. De hentede mad til os om aftenen, hentede vores bagage et par dage før vi kom, fordi vi ville en tur videre nord på til Tikal inden hjemrejse mv. Noget som det Bang i øvrigt sørgede for. Service får du i hvert fald, både fra B&B og Bang!
    Vi ventede 4 timer i Miami, men det var også det længste..

    #3530685
    Anonym Laura

    Desuden syntes jeg det var utrolig rart at have de forberedende timer herhjemme med Mario der kommer fra Xela. Han fortæller om kutymer og kultur i netop det område, hvad man ikke bør gøre, hvad man bør gøre osv. osv. Derudover får man de vigtigste termer til at klare sig, eller undervisning på et højere niveau hvis man ønsker det. Det var også Christina og Mario (ejerne af Bang) der hjalp os med læge, apoteker, medicin, altså de fulgte godt op på os, så vi følte os trygge. Rejser man første gang til Guatemala, synes jeg næsten det er uundværligt med sådan et selskab. Er man vant til landet, får man stadig meget ud af det! Skolen er meget engageret i lokallivet, og arrangerer velgørenhedshappenings i løbet af ugen og temafester hver fredag + ture i weekenden. Lærerne kender mange seje mennesker rundt omkring i byen, så er man frisk, kan man drikke sig fuld i den lokale øl Gallo og tage med på sjove spillesteder med lærerne. Det er dog helt op til en selv hvor meget man vil engagere sig i festivitasen, og der er dog også en håndfuld ældre lærere der ikke er til den slags. Hvor alvorlig ens undervisning skal være, er også op til en selv. Jeg tog ofte på cafe, eksursioner mv. med min lærer, fordi man her skabte en dialog, som jeg synes giver meget mere end terpning af grammatik dagen lang. Året efter var jeg oppe i spansk på A niveau og fik et helt sikkert 12 tal til min studentereksamen – så man lærer uden tvivl noget.

    #3530686
    Anonym Laura

    Desuden syntes jeg det var utrolig rart at have de forberedende timer herhjemme med Mario der kommer fra Xela. Han fortæller om kutymer og kultur i netop det område, hvad man ikke bør gøre, hvad man bør gøre osv. osv. Derudover får man de vigtigste termer til at klare sig, eller undervisning på et højere niveau hvis man ønsker det. Det var også Christina og Mario (ejerne af Bang) der hjalp os med læge, apoteker, medicin, altså de fulgte godt op på os, så vi følte os trygge. Rejser man første gang til Guatemala, synes jeg næsten det er uundværligt med sådan et selskab. Er man vant til landet, får man stadig meget ud af det! Skolen er meget engageret i lokallivet, og arrangerer velgørenhedshappenings i løbet af ugen og temafester hver fredag + ture i weekenden. Lærerne kender mange seje mennesker rundt omkring i byen, så er man frisk, kan man drikke sig fuld i den lokale øl Gallo og tage med på sjove spillesteder med lærerne. Det er dog helt op til en selv hvor meget man vil engagere sig i festivitasen, og der er dog også en håndfuld ældre lærere der ikke er til den slags. Hvor alvorlig ens undervisning skal være, er også op til en selv. Jeg tog ofte på cafe, eksursioner mv. med min lærer, fordi man her skabte en dialog, som jeg synes giver meget mere end terpning af grammatik dagen lang. Året efter var jeg oppe i spansk på A niveau og fik et helt sikkert 12 tal til min studentereksamen – så man lærer uden tvivl noget.

    #3530687
    Anonym Laura

    Hvis du ikke benytter Bang, skal du være meget opmærksom på tiden du opholder dig i Guatemala city. Reserver et B&B i forvejen, og sørg for afhentning. Jeg vil selvfølgelig anbefale Patrcias, du kan være uheldig andre steder. Hovedstaden er ikke det sikreste sted at være, men rejse ej med frygt, kun fornuft! Vær dog også opmærksom på, at hvis du ikke taler spansk på nuværende tidspunkt, kan du få vanskeligheder med at reservere hjemmefra – og sikre dig imod at blive snydt! Alt i alt vil jeg altså anbefale dig at rejse med et selskab, og der er sikkert mange andre gode selskaber en Bang, jeg ikke er bekendt med. Bang kan jeg dog give mine varmeste anbefalinger! God rejse til verdens smukkest land!

    #3530822
    Anonym ALT

    Tak for alle dine fine oplysninger. Jeg regner med at tage derned 2 måneder, gennem Bang sprogrejser.
    Håber det bliver en god oplevelse og at jeg kommer til at tale flydende. Lige nu kan jeg føre en dagligdags samtale på spansk.Glæder mig til at smage den lokale øl:-)

    #3530825
    Anonym Laura

    Jeg glæder mig helt på dine vegne 🙂 På to måneder skal du nok blive god! Held og lykke.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account