Hej!
For mænd kan det være svært at tomle. Mit sidste lift for bare et par dage siden, i Spanien, var sammen med en pige jeg mødte. Chaufføren fortalte direkte, at hun overvejede ikke at samle os op, da jeg (hankøn) var med. Men intet er selvfølgeligt umuligt – man skal bare være realistisk om, at man kan komme til at stå mange timer, før der dukker et lift op, og det må man ikke blive utålmodig overfor. I øvrigt er hitch hiking en hel religion, og der findes uendelige mængder af råd og vejledning på internettet.
Når I er på det laveste budget som muligt, så vil jeg helt sikkert vælge at tage et telt med. Så har i også en nødplan, hvis I f.eks. har stået i mange timer uden at få et lift, eller hvis I får et lift, men ikke kommer helt derhen hvor I gerne vil, og det begynder at blive mørkt… det er ikke så slemt at sove i telt et fremmed sted, når man er to 😉
Og så findes der altså både telt og soveposer, som både fylder og vejer minimalt. Køb evt. brugt. Til det vil jeg også sige, at I gør klogt i at investere i nogle oppustelige liggeunderlag af god kvalitet. Ikke en luftmadras, og ikke de der, ofte grønne/brune “self inflate”. Men noget midt imellem. Jeg prøvede et her i sidste uge, og det var super!!! I det hele taget skal man ikke gå på kompromis med hvad man sover i og på, samt hvad man går i. Når man er komfortabel, kan man holde til meget 🙂
I kan selvfølgelig også sove på hostels i de større byer, men hvis I vil ud og have lidt natur under neglene, så er det ikke en mulighed.
Men kast jer ud i det – det kan kun blive fedt.
Og husk så, at I behøver MEGET mindre end I tror – altså 1 par GODE støvler, 2-3 t-shirts, 2-3 underbukser, og i den dur.
God tur!
– Christian