Jeg er ved at planlægge en længere rejse til sydamerika. Jeg ved hverken hvor fra eller hvornår jeg rejser hjem igen og det gør det noget svært at booke en returbillet. Jeg har fulgt meget med her i forummet og jeg kan læse, at det er en rigtig god idé at have en billet tilbage til Europa, desuden finder jeg kun enkeltbilletter, der koster næsten det samme som returbilletter. Så nu tænkte jeg at høre om der er nogle af jer der har erfaring med “åbnebilletter” eller andre billettyper. Jeg synes jeg får mange modstridende råd om netop billettyper, rejseselvskaber osv.
Jeg vil, så vidt det er muligt, gerne selv arrangere turen og jeg leder efter så billige billetter så muligt, men jeg er noget overrasket over hvor svært jeg har ved at finde nogle billetter, der passer til min tur – i hvert fald på nettet. GODE RÅD EFTERSØGES!