Dette emne er tomt.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3547846
     KENNETHF

      Hej alle!

      Først og fremmest tak for de mange svar der allerede ligger på forummet – super brugbart og dejligt at nogen tager sig tid til at dele ud af deres erfaringer!

      Jeg sidder med min kæreste og er ved at planlægge en lille måneds rundrejse enten i september eller oktober ’15, hvor vi bl.a. ligger vejen forbi Borneo.

      Vi regner med at have små to uger på Borneo, og vil derfor give den gas for at nå så meget som muligt.

      1. Interesser er trekking, ud i junglen, bestige en vulkan, rafting, dykning, surfing mm. og vil hører om der er et bestemt område der umiddelbart ville være oplagt? Evt. alternativer der er knap så turistede?

      2. Hvis nødvendigt vil vi gerne bestille vores ture hjemmefra, så vi er sikre på at kunne komme afsted – er der nogle links til lokale udbydere eller andre gode råd til måder at gøre det på? Og er det overhovedet nødvendigt at bestille hjemmefra, taget i betragtning at vi kun har to
      uger.

      Er der et bestemt rejseselskab i vil anbefale at bestille flybilletter igennem både lokalt, men også fra Danmark t/r?

      Mvh.

      Kenneth og Marie

      #3547854
       KENNETHF

        Tusind tak for svar! Meget brugbart!

        Er det nemt at rejse indenrigs og havde i bestilt hjemmefra her også?

        #3547851
         MissAdventure

          Jeg har været på Borneo to gange. Første gang 2 uger og anden gang kun 5 dage (sidste gang var udelukkende dykning).

          Første tur blev blandt brugt på:
          – Mount Kinabalu (2d/1n)
          – Kinabatangan River (4d/3n)
          – Sepilok Orangutang Center
          – Turtle Island (2d/1n)
          – Mabul/Sipadan (5d/4n)

          Priserne på Borneo er ret pebrede… så brugte en del tid på at indhente tilbud hjemmefra – og bookede også det hele på forhånd for at få det maksimale ud af de 2 uger. Hvis man vil dykke ved Sipadan er det desuden nødvendigt at booke i god tid.

          Bookede det meste gennem “Sandakan Backpackers” (et hostel i Sandakan, der kan arrangere stort set hvad som helst på Borneo… og de gav gode priser, da vi bookede flere ting). Mabul/Sipadan bookede vi selv.

          Vi var meget begejstrede for Mount Kinabalu… super fed oplevelse (og virkelig glad for at have vores helt egen guide). Endvidere var Kinabatangan River også en fed oplevelse. Vi boede på Sukau Homestay lige ned til floden hos Maria og hendes familie. Det var de mest fantastiske mennesker, der virkelig var med til at gøre vores dage der til en kæmpe oplevelse. Det hele var booket gennem “Sandakan Backpackers”.

          Hvis I er til dykning, må I heller ikke gå glip af Mabul og Sipadan. Er selv Divemaster og har efterhånden dykket rigtigt mange steder i verden – men Mabul og Sipadan er absolut et af de bedre steder, jeg har været 🙂

          Mht. flybilletter… så afhænger det af de konkrete datoer, hvornår I bestiller osv… brug skyscanner og momondo til at finde gode priser 🙂
          Fly ex. til Kuala Lumpur, Bangkok eller Singapore (forskelligt hvad der bedst kan svare sig) og så videre derfra.. Første gang var vi afsted 6 uger i alt og fløj til Bangkok. Brugte tid i både nord- og Sydthailand og tog videre til Malaysia (Perhentian Islands og Kuala Lumpur) og så til sidst 14 dage på Borneo. Vi brugte Air Asia til alle flyvningerne (bortset fra hovedbilletten Hamburg/Bangkok). Flyver ofte fra Hamburg, da priserne tit er lavere end fra Kastrup. Jeg flyver gerne med Emirates, Qatar eller Turkish Airlines. Men det afhænger af priser, mellemlandinger, rejsetidspunkter osv 🙂

          Held og lykke med planlægningen… er sikker på, at I får en fantastisk tur.

          #3547861
           MissAdventure

            Havde også bestilt indenrigsfly hjemmefra. Da Airasia tit kører kampagnepriser, hvis man booker i god tid. Men I kan også booke fly undervejs… mere fleksibelt og lidt dyrere.
            Vi vidste, hvad vi gerne ville – og nåede det hele uden stress og jag, fordi alt var ordnet på forhånd.
            Fra Thailand til Malaysia rejste vi med bus – ikke booket før dagen før… og det var som altid en “oplevelse” 🙂 Vi kom dog frem til sidst 🙂

            #3547863
             KENNETHF

              Mange tak for svar, nu har vi da lidt at arbejde videre med! Tak 😉

              #3547873
               Ahlborn

                Jeg var på Borneo i 16 dage for et par år siden, hvor jeg havde valgt Sabah området da det virkede på mig som det sted der havde mest at byde på.
                Jeg fløj Til Kota Kinabalu som i mine øjne er et godt sted at starte.
                Mount Kinabalu og Kinabalu national park ligger tæt på. Desuden ligger Abdul Rahman Marine Park en kort sejltur fra kajen og er meget billig. Det er fine strande og paradis-øer for pengene, hvis man skal have en slappedag.

                Fra Kota Kinabalu ligger der også nogle Cultural Villages. Her vil jeg fraråde jer Mari Mari. Meget turistet og meget opsat. Det ville utroligt kunstigt. Monsopiad derimod skulle være super, siger rygtet.

                Herefter bestod min tur af følgende:

                – Sepilok Orangutang Center (kom tæt på orangutanger)
                – Kinabatangan River (sejl på floden gennem regnskoven og se vilde orangutanger, krokodiller, elefanter, næseaber osv osv)
                – Tabin Wildlife Reserve (Billigere end Danum Valley og en stor oplevelse. Har man pengene skulle Danum Valley dog være exceptionelt)
                – Mabul/Sipadan (sindssygt lækker paradis ø, med eminent dykning)

                VIGTIG VIDEN: Man skal booke Mt. Kinabalu tidligt ellers er alt udsolgt. Det skyldes i høj grad at alle hostels opkøber dem og sælger dem videre. Det vidste jeg ikke og opdagede først for sent at jeg kunne have købt billetten i receptionen 10meter fra min seng, og missede den tur. Bar røv!

                God tur!

                #3547875
                 KENNETHF

                  Vi takker for info! 🙂

                Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)

                Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

                © 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

                Log ind med brugernavn & kodeord

                eller    

                Glemt dine oplysninger?

                Create Account