Hej Jacob
Generelt mener jeg, at man altid skal forsøge at købe sine lokale aktiviteter lokalt, da pengene så ender i lokalområdet.
Der er selvfølgelig nogle fordele og ulemper.
Det er klart nemmest at købe turen hjemmefra, og du har nogle garantier, da rejsebureauer kan hænges op på det de lover.
Omvendt er det næsten altid dyrere at købe udflugter hjemmefra. Bureauet i Danmark gør det ikke for sjov. De skal også tjene penge.
Køber du rejsen lokalt er det et arbejde med at tjekke forskellige bureauer, så finder du den billigste pris. For at tjekke kvaliteten er der bedst at spørge andre backpackers – stol ikke altid på de guider med beretninger for glade rejsende som bureauerne fremviser.
Køber du hjemmefra bliver du sat ind i en gruppe med folk som du ikke kender, hvilket er godt for nogle. Møder du derimod personer undervejs, som du vil trekke med, kan du sikkert ikke tage med dem på treks. På samme måde er du bundet til at tage et trek, som du har købt hjemmefra, selvom du undervejs finder en meget bedre mulighed.
Valget er meget personligt – jeg selv ville købe lokalt, men om du gør det er helt op til dig selv :-).
Venlige rejsehilsner
Kenneth