Jeg synes det lyder som om jeres budget er lidt i underkanten.
Min kæreste og jeg rejste fra Hamborg den 2. juni, for at rejse 3 måneder rundt i Asien. Pt. er vi på Perhentian Island i Malaysia. Vi har siden ankomsten brugt 38.000kr. Vi spiser bestemt ikke de dyreste steder, men tilgengæld sover vi heller ikke hvor som helst – selvom vi dog forsøger at gøre det så billigt som overhovedet muligt! Vi har været noget overraskede over, hvor dårlig standarden rent faktisk er her, så vi har nok brugt flere penge på overnatning end vi hjemmefra havde regnet med. Derudover har vores flyvninger med AirAsia også været dyrere end vi havde regnet med, fordi priserne hele tiden ændrer sig, der kommer gebyrer og man skal betale for bagage, m.m.
Vi har lavet rigtig meget og været på mange ture af både den ene og anden art, så det har også trukket en del på budgettet, men på den anden side, så rejser man heller ikke så langt, for ikke at opleve noget 🙂
Vi har et godt stykke tid endnu, da vi først rejser hjem den 27. august. Glæd jer. Her er fantastisk!
Rikke