This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3500988
    Anonym Anonym

    Hejsa
    Jeg skal fra Thailand til Burma og har hørt nogle rygter om at mobiltelefoner bliver konfiskeret, at hotmails er lukkede i landet og at de ikke tager imod kreditkort og rejsechecks så man skal have alle pengene på sig. Er det sandt?
    Kan man komme til Burma over land eller skal man flyve ind?

    Efter et smut til Laos skal jeg til Borneo. Er der nogle der har et godt forslag til en god rute. Jeg regner med at skulle til Malaysisk Borneo d. 1. juli til 1. august da jeg skal nå et fly hjem i Kuala Lumpur d. 2. august. Jeg ville gerne være i nærheden af Kuching omkring d. 9. juli da jeg har hørt at der skulle være en musikfestival fra 9.-11. juli. Udover at opleve Malaysisk Borneo generelt, ville jeg måske finde et rehabiliteringscenter for orangutanger.

    Iøvrigt tak for et godt forum. Det er en stor hjælp.
    Kh Meliha

    #3500994
    Anonym Brian Long

    Sarawak er selvfølgelig et fint sted, men hvis du vil til en orangutan rehabiliteringscenter, så kan Sepilok i Sabah varmt anbefales.

    #3500996
    Anonym Karin

    Hej!

    Jeg har lige været 1 måned i Sarawak og Sabah på Borneo, så jeg skulle kunne give dig nogle fif – i øvrigt et af de mest fantastiske steder jeg har besøgt.
    Jeg kan kort beskrive vores rute for dig:

    Vi startede ud i Kuching, efter at have fløjet BILLIGT fra Halvøen med Air Asia (bare lige til orientering, hvis det er aktuelt for dig. De flyver også meget billigt til Bangkok fra Malaysia – bookes over nettet). Vi var i dette område omkring en uge: tog en dag til Bako Nationalparken og derefter på en tre-dages tur op af Shrang-floden til et langhus – helt klart at anbefale.

    Derefter gik turen op nordpå til Mulu Nationalparken (den må du bare ikke gå glip af!). Det kan godt være, at I lige skal snakke med dem på tursitkontoret i Kuching om hvorvidt det er nødvendigt på den årstid at booke overnatning i parken på forhånd.
    Vi kunne ikke helt finde ud af, om vi skulle flyve eller tage bus, men det viste sig, at Malaysian Airlines solgte et såkaldt Airpass, som gav fire flyvning i Sarawak for omkring 500,-, så der var vi ikke længere i tvivl.
    Vi havde tre dage og to overnatninger i Mulu, og det er for lidt, hvis man udover at se de helt fantastiske huler med 2-3 mio. flagermus, der flyver ud på een gang ved solnedgang, også vil nå ud til den anden hovedseværdighed ‘The Pinnacles’, skal man nok sætte 5 dage af. Vi fortrød inderligt, at vi ikke kunne nå Pinnacles (to-tre dages vandretur), men vi havde booket flyet.

    Efter Mulu to vi lidt ‘off the beaten track’ (for at blive i LP’s sprogbrug) til Kelabit Highlands, hvor vi landede med flyveren i Bario. Dette sted vil jeg aldrig glemme, for sjældent har jeg mødt så søde og imødekommende mennesker. Endvidere er der køligere pga. højden. Hvis du tager dertil, skal du spørge efter Douglas og hans guest house ‘De Plateau Lodge’ i lufthavnen, for ham skal du bo hos (Han skulle nu heller ikke være svær at finde, for der bor ikke ret mange mennesker i Bario, og hovedattraktionen for de lokale er vist den nye lufthavn (hvis man da kan kalde den det!).
    Der ligger rigtig mange langhuse i Kelabit, og vi tog på en tre-dages vandretur ud til et. Dette sted var en endnu større oplevelse end det vi havde besøgt nær Kuching. Douglas hyrede en alletiders guide til os, og det var billigt. Vi havde vist alt i alt 6 overnatninger i Kelabit, og det var bestemt ikke for lidt.

    Efter godt 14 dage gik turen til Sabah, hvor vi havde planlagt to ting: Kinabalu-bjerget og en tur ind i junglen for at se dyr. Vi bookede en tre-dages jungle-tur hos Uncle Tan (står i LP) op af floden til en junglelejr. Inden for en time så vi flere dyr, end jeg har set på alle mine tidligere rejser i Asien – rigtig mange aber, herunder Orangutager. Tag dertil.
    Lige i nærheden af Uncle Tan’s booking-kontor ligger Sepilok Orangutang-center. Vi besøgte det ikke, for vi havde set det der er/var på Sumatra, men efter at have set vilde orangutanger, var der heller ikke behov herfor. Andre vi snakkede med havde været lidt skuffede over stedet, men det er sikkert spændende, hvis man aldrig har set et før. Hvis du bliver nødt til at overnatte hos Uncle Tan en nat før selve turen går ud i junglen, så vil jeg i stedet anbefale dig at tage lidt længere ned af vejen til et guest house ved navn Labuk B & B, der ejes af et sødt kinesisk ægtepar (Annie og Robert). I øvrigt arrangerer de også jungleture, og faktisk tror jeg, at de er lidt bedre end hos Uncle Tan, fordi det ikke er nær så turistet. Det er dog lidt dyrere.

    Herefter gik turen så til bjerget, hvilket også var helt vildt fedt, og andet er der ikke så meget at sige til det. Et must!

    De sidste 5 dage brugte vi i byen Kinabalu og omegn. Vi tog bl.a. ud til en af øerne en dag og snorklede. Vi trængte til at bo lidt godt, så vi tog ud til et resort ved navn Sea Side Travellers In, der også har værelser til rygsækrejsende, men det dyreste (hvis man nu skal flotte sigt lidt) ligger på ca. 90 ringgit. Et lækkert sted med pool, og bussen ind til byen går lige uden for døren. I skal tage minibus nr. 17 fra Kinabalu mod Kinarut. Det er nemt nok. I øvrigt er tlf.nr. dertil +60 88 750555.

    Det var vist hele vores tur. Hvis man er til dykning, må man vist ikke gå glip af Sipedan Øen.

    God tur.

    Hilsen Karin

    #3501487
    Anonym Ingo Lorenz

    Jeg rejste 28 dage i Myanmar sidste år på egen hånd. Jeg havde min egen lille bærbare computer med den skal deklareres ved tolden. Biltelefon er ikke ulovlig men du kan komme ud for at du skla deponere den hos tolden.
    Rejsecheck og kreditcard kunne bruges uden problemer.
    Jeg skrev mange breve og sendte fra de få netforbindelser der var. Jeg havde en hotmail adresse på nettet som jeg brugte. Du kan ikke surfe på nettet.
    Selve internettet er overvåget eller lukket. Men selvom jeg har givet dig svar kan tingene i Myanmar forandres for dag til dag.
    Et fantastisk land at rejse i.
    God tur

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account