This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3500865
    Anonym malle

    Hej.

    Min kæreste og jeg skal rejse rundt i Thailand i to måneder til næste vinter. Vi har været i syd Thailand et par gange, men aldrig oppe i nord Thailand. Så det vil vi selvfølgelig gerne denne gang. Vi skal bla. til Chiang Mai. Men hvad er der egentlig at se der? Det eneste jeg ved er at der skulle være meget smukt og at de har et natmarked…
    Så jeg håber at I kan fortælle mig lidt mere.
    På forhånd tak.

    Mvh. Marlene

    #3500872
    Anonym Marianne

    Hej Marlene.

    Glæd dig endelig til et besøg i det nordlige Thailand. Jeg var i Thailand i 98 – jaahhh det er dælme ved at være 6 år siden, men jeg er sikker på, at det stadig er et langt besøg værd. Det bedste ved mit besøg i Chang Mai var en trekking tur – naturen er total fed, og det er ikke overdrevet fysisk hårdt – jeg har trekket i Nepal (meget hårdt) og turen i Nord Thailand er temmelig overkommelig, og der bliver dermed meget plads til at nyde naturen og stemningen.
    Du har jo som skrevet været i syd Thailand et par gange og jeg tror, at du vil få et mindre chok over hvor stor en kontrast der findes i Thailand… på en trekking tur vil du nemlig kunne opleve et meget primitivt samfund- ja, nærmest som at komme 100 år tilbage i tiden – set i forhold til forholdene i både Bangkok og også i syden. Det mener jeg, at du ikke må lade dig gå glip af!
    Det er rigtigt, at der i Chang Mai er et nat marked, det er også ok, men det bliver nærmest hverdag når blot man opholder sig der i mere end en uges tid… men markedet er helt sikkert også et besøg værd.
    Skal jeg give et godt råd mht. steder at bo, vil jeg anbefale dig, at bo et mindre sted.. og ikke på et stort hotel – det har nemlig den sidegevinst, at man får lov til at komme tæt på en thailandsk familie… det skete ihvertilfælde for mig – og det var helt kanont, dels fordi de havde lyst til at bruge tid samme med mig og desuden tid og lyst til at vise mig mindre turistprægede steder.
    Jeg valgte desuden, at leje en bil og køre til Chang Rai og derfra gå over grænsen til Myanmar… også en stor oplevelse. Alt er meget billigt der, men der er også STOR chance for at blive snydt, men det var meget spændende, at få en fornemmelse af et land der har været så krigshærget som tilfældet er – meeen også temmelig sørgeligt.
    Men som sagt, vælger du at bo et mindre sted og lærer muligvis dermed nogle thai’er at kende, vil de kunne hjælpe dig med at vælge spændende steder at besøge… så held og lykke – og glæd dig meget! Hav en rigtig god rejse…. din heldige “asen”.
    Mange hilsner fra Marianne

    #3501003
    Anonym Miranda

    Hej Marlene

    Jeg var i Nordthailand i november sidste år. Det ER helt fantastiskt. Jeg deltog også på et trek og det kan bestemt anbefales. Man får set nogle helt andre ting end i byerne. Besøgene i bjerglandsbyerne er noget helt specielt – også selv om der naturligvis jævnligt kommer turister der. Ud over treks kan det anbefales at se Doi Sutep tempet uden for Chiang Mai og at besøge Bo Sang, hvor der fremstilles masser af kunsthåndværk bl.a. træskærerarbejder og malede paraplyer, der er meget smukkere, end hvad du normalt ser på markederne.

    God tur.

    #3501056
    Anonym Anne Marie

    Hej

    Hvis I bliver trætte af Chang Mai kan jeg anbefale at tage en bus (ca. 4 timer) op til en lille by der hedder Pai. Der er meget afslappet og “laid back”. Der kan man også komme på trek hvis man ikke nåede det i CM eller også kan man cykle/kører ud og se vandfald og ride på elefanter. En anden god oplevelse som jeg havde i CM var et kokkekursus som jeg deltog på. Man kan vælge mellem 1, 3, 5 eller 7 dage -jeg tog bare et endagskursus og det var virkelig sjovt. Vi kom med på markedet for at købe ind og så lavede vi 8 forskellige thailandske retter bla. forårsruller og green curry. Man kan også tage massagekurser, men det prøvede jeg ikke.

    God tur

    #3501277
    Anonym DJ

    Hej Marlene

    Der er andre ting end lige Chang Mai…. alt efter hvad det er man vil se. der er også ting i og omkring Bangkok + nord for byen se http://www.thaitravel.dk

    her er et par tour forslag til noget trekking nordpå samt nogle steder vest for Bangkok. Der er også mulighed for at book et guesthouse her når i kommer til Bangkok.

    God tur i det dejlige Thailand

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account