Hej Stine,
Vi kan klart anbefale at tage en tur til Chile, det er et super fedt land! Vi var der sidste år også i maj måned, og det er der omkring regnsæsonen starter. Det med vejret er svært at sige – du skal tænke på at Chile er over 4300km langt, så der er enorm forskel på nord og syd. Vi oplevede egentlig kun regn i den sydlige del af landet(uden at det var slemt). I Valparaiso, Santiago og Atacama havde vi fint vejr. Omkring 20 grader.
Hvis du har planer om at vandre ved Torres del Paine, så er maj den perfekte månede. Normalt er der tusindvis af vandrere dernede, men da vi var der mødte vi måske 30 på 6 dage(du kan læse mere om vandreturen her: http://www.backpackerne.dk/hiking-torres-del-paine/.
Håber det besvarede dit spørgsmål – stod det til os, ville vi mere end gerne besøge Chile i maj igen 🙂
Bedste rejsehilsner
Mads & Camilla – Backpackerne.dk