Salento og den omkringliggende natur var for mig et af de skønneste steder i Colombia. Der ligger en række økologiske hostels et par kilometer udenfor den allerede lille landsby og der er masser af muligheder for at arbejde der som betaling for opholdet. I området ligger der også nogle små uafhængige kaffeplantager som gerne giver dig en rundvisning.
Omkring 20 kilometer fra Salento ligger en nationalpark kaldet Valle de Cocora. Det koster ingenting, at besøge stedet og landskabet er ubeskriveligt smukt. Tillige med skal du ikke gå meget mere end en time før du er så langt væk at du ikke ser andre turister før du er tilbage ved indgangen.
Fra Cartagena kan i let arrangere ture til Playa Blanca. Der er ganske vidst en del dagsturister, men så snart de sejler derfra ved eftermiddagstid ligger stedet stort set øde hen og du har således kilometervis af sandstrand til dele med kun få andre backpackers. Parque Nacional Tayrona er lidt i den samme dur. Der er masser af muligheder for at sætte et telt op her.
Det mest isolerede sted hvor i samtidig får smukke landskaber og solbeskinnede strande er La Guajira halvøen. Det siger selvfølgelig sig selv at er det isoleret og uden turister er det besværligt og tidskrævende, at komme til – og det samme gør sig gældende her. Tager i turen til det nordligste punkt i Colombia bliver i tilgengæld belønnet med smukt ørkenlandskab og strande med mere end langt til den næste backpacker. Derudover er adskiller menneskene sig her ved at være wayuu, som er hverken venezulenske eller colombianske men adskiller sig både historisk og kulturelt.