Dette emne er tomt.
-
ForfatterIndlæg
-
Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/backpackerplanet.dk/public_html/wp-content/plugins/pmpro-bbpress/pmpro-bbpress.php on line 2562. maj 2008 kl. 10:05 #3525066
class="loop-item-0 user-id-0 bbp-parent-forum-100138 bbp-parent-topic-200023 bbp-reply-position-1 odd post-3525066 topic type-topic status-publish hentry pmpro-has-access">mejo27Hej alle.
Jeg tager til Costa rica i Juli og august. Ville lige høre, om i evt. har nogle gode råd. Feks. gode/billige overnatningsmuligheder, ting man bare skal se o.s.v
Desuden kunne det da være hyggeligt at mødes dernede hvis du/i skal afsted i samme periode.
Venlig hilsen og på forhånd tak 🙂 Mette.
Hvis du skal overnatte i San José, så kan jeg anbefale Tranquilo Backpackers (www.tranquilobackpackers.com). Til morgenmad er der en kæmpe gryde med pandekagedej, som man selv hælder på panden – og de smager fremragende. Jeg har selv prøvet at efterligne dem herhjemme, men det er ikke lykkedes :(.
Jeg har også boet på Hostel Pangea, og det er også okay og ligger få hundrede meter fra Tranquilo Backpackers. Costa Rica Backpackers skulle også være fint, men der har jeg ikke boet.
Jeg nåede desværre ikke så meget rundt i selve Costa Rica, men jeg ved at det er anbefalelsesværdigt at tage til Nicoya halvøen. Der er en lækker kyststrækning, og Montezuma skulle være en rigtig hyggelig by at bo i.
Lidt nord for San José har du Monteverde og Arenal som også skal besøges. Hvis du vil møde danskere, vil det nok være en idé at tage til Coco/El Coco/Playa del Coco hvor Dansk Studie Center har deres “højskole”.
Mange tak skal du have. 😉
Du bør også tage til Panamá, når nu du er i Costa Rica :). Et eksempel kan være Bocas del Toro, som er en øgruppe i det Caribiske Hav meget tæt på Costa Rica. Du kan køre i bus til enten Almirante eller Changuinola hvorfra du kan sejle til hovedøen.
Panamá City kan godt være en forfriskning at komme til, da det er en ret moderne storby. Derfra kan du også flyve til en anden øgruppe i det Caribiske Hav, som hedder San Blás. Det er et selvstændigt område hvor hvor den Panamanske stat intet har at sige. Det består af en masse bountyøer, som man forestiller sig de skal se ud :).
God tur.
HOLA!
Jeg har rejst i Costa Rica i et par uger nu, og er her stadig.
Du MAA bare tage til den caribiske kyst – f.eks strandbyen Cahuita, som bare er for dejlig – lille, fredelig, hyggelig, rastafarikultur, reggae, rare folk, dejlige strande, nemt tilgaengelig nationalpark…. SKOENT!!! Unikt….
Byen Puerto Viejo som ligger 15 mins koersel sydfor Cahuita, er ogsaa smuk og stemningsfyldt, men flere turister, samt larm og natteliv.
Det er nemt at tage videre til Bocas del toro, i Panama, virkelig fantastisk… et paradis.
Derudover er der jo stillehavskysten, mange steder er sindssygt turistede… Jeg kan anbefale stederne Uvita og Playa Samara. Hyggelige, smukke.
Venlig hilsen Nanna
Var i Costa Rica for 3 år siden.
Kan klart anbefale vulkanen Arenal – meget storslående at være så tæt på en vulkan i udbrud – det ryger op og om aftenen kan man se røde lavesten trille ned ad vulkanen. Man kan bo billigt i Fortuna, hvor der er udsigt til vulkanen. Vi boede derudover en enkelt nat i det noget dyrere i Arenal Lodge, hvor der er virkelig god udsigt til vulkanen og ellers en hyggelig have/park, hvor man kan gå rundt og se natur og se brøleaber.
Santa Elena nationalpark kan anbefales som alternativ til Monteverde nationalpark. Ligger nogenlunde samme sted, men har væsenligt færre gæster. Som de sagde cloud forest hhv. crowd forest.
Manuel Anotonio nationalpark er også spændende. Vi boede 1 km fra Quepos på hotel Plinio – rigtig hyggeligt med hængekøjer, kvækkende frøer i haven, en pool osv.
Tortuguera er også en mulighed. Det tager et stykke tid at komme dertil. man kan se skildpadder komme op på stranden og lægge æg og ellers er det bare et rigtig stille og roligt sted. Skildpaddeoplevelsen foregår nogenlunde civiliseret – man må ikke gå alene på stranden, men kun med guide og i mindre grupper, hvor kun guiden har en lygte, som lyser svagt (rødt) for ikke at genere skildpadderne (for meget). Nær Tortuguera ligger Cahuita – stille og rolig reggae-by med dejlig strand.
God tur!
Mange tak for svar til alle 🙂
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
