Hvis du gerne vil blive i Europa, så vil jeg klart også anbefale Østeuropa. Med Couch Surfing eller hospitalityclub, kan det gøres forholdsvis billigt.
Sammen med min kæreste rejste jeg for nogle år siden 5 uger i Østeuropa. Vi fløj til Sofia for ca. 750 kr. per pers. Derefter tog vi tog og bus gennem Bulgarien, Romænien, Moldova, Transnistra, Ukraine og til Polen. Vi fløj hjem fra Krakow for 250 kr. per pers.
I løbet af ferien boede vi hos 7 forskellige familier. Resten af tiden fandt vi små billige hoteller/hostels.
Turen behøver jo ikke at være så lang og omfatte så mange lande som vores gjorde, men prøv at søg efter billige flybilletter på Momondo.
Du kan lade de billigste billetter afgøre din endelige destination 🙂
For mig er Østeuropa et rigtig spændende sted at rejse. Når man tager til f.eks. Paris, så ved man på forhånd, at Eiffeltårnet er en topseværdighed, men når man kommer til Tiraspol, så er det en skøn overraskelse for mig at bruge tid på at finde ud af, hvad det egentlig er, jeg skal opleve. Og nogle gange bliver man virkelig overrasket. Der ligger “skatte” derude, som de færreste danskere har hørt om, men som bare venter på at blive opdaget og besøgt.
Spørg gerne, hvis du vil vide mere om vores tur
God tur
Anne Marie