Hej alle,
Min kæreste og jeg rejser til Thailand i 35 dage den 7. februar og vi vil gerne tage et Open Water kursus. Jeg har googlet og læst på diverse fora, men de fleste indlæg er flere år gamle og derfor ubrugelige.
Vi er nybegyndere, aldrig prøvet det før og det gør ikke noget at det er et sted, hvor man møder nogle andre mennesker, dog uden at der bliver for mange så man går glip af noget undervisning. Prisen skal selvfølgelig være så billig som muligt, men uden at gå på kompromis med sikkerhed og kvalitet. Jeg kan se at de fleste steder kører med en pris på ca. 9000 baht for Open Water kurset samt værelse i fire nætter, transport til hotel osv. Jeg går ud fra at dette er inkl. leje af udstyr osv.
Mine spørgsmål går på:
1. Hvor er det bedste sted for min kæreste og jeg at tage kurset, og hvad er dine erfaringer med stedet?
2. Hvor lang tid i forvejen skal man normalt booke?
Vi ved nemlig ikke hvornår vi rammer Koh Tao indtil 4-5 dage før, da vi rejser lidt på impuls og nemt kan ændre planen, hvis vi får en fed idé 🙂
Håber I kan hjælpe 🙂