Dette emne er tomt.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3546935
     Hovgaard

      Synes det er svært at give dig et svar.. Det er jo din beslutning – og du skal finde ud af, hvad du ønsker på din rejse. Det er jo som dag og nat, at rejse i Asien eller Australien. Og det er jo virkelig en personlig holdning om man kan lide et land eller ej..

      1) Jeg ved ikke om du er erfaren backpacker, men det kræver en del at rejse rundt i Indien.. Jeg har ikke selv rejst der, men har mødt mange backpackere som simpelthen er rejst derfra, da de fandt det alt for hårdt.. Men er man indstillet på det så kan det også lade sig gøre. Nepal har jeg selv været i 2 gange i total 4 mdr.. og er mit TOTAL yndlingsland 🙂 Jeg er også mest til aktiv ferie – og i Nepal er der mulighed for fede treks, rafting, klatring, bungeejump, osv. Det er et let land at rejse rundt i og menneskerne er fantastiske. Et trek som Mera Peak kræver noget forberedelse – og du rammer regnsæsonen, hvor det måske ikke bliver optimalt. Jeg er ikke helt opdateret om der er kommet nye regler ift visum i Tibet, men tidligere har det jo været sådan, at man skulle rejse som en del af en gruppe. Hvis dette stadig er tilfælde skal du beslutte om du vil det eller kun er til de individuelle rejser.

      2) Er en populær rejse som mange backpacker tager – og du vil kunne finde en del tråde om disse steder. Men 6 lande på 3 mdr er ca. 15 dage i hver – og tror du vil køre død i at være på farten hele tiden. I disse lande vil du også finde massere muligheder for fysiske aktiviteter.. og er du til dykning/strand er det jo denne rejse. At kombinere 1 og 2 giver i mit hoved ingen mening med 8 lande på 3 mdr.. Du vil være på vej videre hele tiden – og vil på ingen måde få et ordentlig indblik i landet. Men hvis det bare er for du kan sige, at du har været der – så kan det lade sig gøre. Du skal også tænke på du rammer regnsæsonen i Asien.. og derfor kan transport, osv godt tage en del ekstra dage end man lige havde afsat.. Men nej, vil på ingen måde anbefale det!

      3) Som du skriver er Australien helt anderledes end Asien. Australien er et fantastisk land, hvor du også har mange forskellige muligheder. I nogen byer vil det være som at være herhjemme. Det afhænger også af dit budget, da Australien er dyr at rejse rundt i til sammenligning med Asien.. Og det er selvom man bor i dorm rooms, laver mad selv, osv. Couchsurfing vil du finde der, hvor det ikke er så meget brugt i Asien. Men bestemt også et fantastisk land.

      Mit personlige råd er at vælge lidt mindre lande.. og i stedet give dig selv mulighed for “at tage den med ro”.. Her mener jeg ikke sidde og fede den, men give dig mulighed for at rejse en rute, hvor du kan blive 12 dage i en by, hvis du har lyst til det.. og ikke har behov for at skulle haste videre hele tiden for at nå ruten. Det er for mig det fedeste ved at rejse som backpacker.. og tit møder man andre for giver input til rejse – også ender man et helt 4 sted.
      Har nok ik hjulpet på det svar.. Så kast en terning 😉

      #3546934
       birkestime

        Jambo Backpackerplanet.

        Siden midten af januar har jeg været i Tanzania som frivillig i to forskellige roller, først som engelskunderviser og nu som daglig leder af et børnehjem med 11 forældre børn, i en masailandsby. Efter at have oplevet det afrikanske begiver jeg mig i starten af maj mod øst. Familien kommer på besøg om et par uger og tager min kuffert og alt undværligt med sig hjem. Jeg fortsætter så med en rygsæk og minimalt af ejendele. Destinationen og ruten er endnu ikke fastlagt, så det er der jeg har brug for jeres hjælp. Jeg har brugt mange timer på pn, lonelyplanet og diverse blogs og umiddelbart ser jeg tre mulige rejser for de kommende tre måneder.

        1) Flyve til Mumbai og opleve Indien, Nepal og Tibet.

        – Indien er jo et kæmpe land, så forestiller mig at jeg sagtens kan få tiden til at gå her.
        – 
Inden jeg forlader Tanzania, skal Kilimanjaro vandres og er den oplevelse så fed som jeg forventer, er målet at tage turen til Nepal og tage en længere trekking-tur til Mt. Everest Base Camp eller Mera Peak, som med sine 6.461m er det højeste trekking-mål i Himalaya.

        – Tibet vil jeg gerne til for at opleve munkene og klostrene på tæt hold.
        – Som “luksusoplevelse” kunne en smuttur til Maldiverne være en mulighed.

        2) Flyve til Singapore/Malaysia og opleve den sydøstlige del af Asien (Singapore, Malaysia, Thailand, Cambodja, Vietnam og Laos)
        Kan læse mig frem til at dette område er ret populært for pn backpackere jf. tidligere tråde.
        – Det er min plan at slutte turen af i Macao, da jeg gerne vil prøve at bungeejumpe fra Macao Tower, som skulle være det højeste bungeejump-spot i verden.
        – Mens jeg har været i Tanzania, løb jeg mit første maraton og kunne egentlig også godt tænke mig at skrive et asiatisk maraton på cv’et og har set at der er et i Singapore i maj og et i Thailand i juni.
        – Udover ovenstående vil jeg selvfølgelig opleve nogle af alle de ting der er nævnt i de andre pn-tråde.
        – I Tanzania har jeg endnu ikke være ramt at rejsemave og jeg spiser meget lokalt (dårlig håndtering af råvarerne) og har ikke taget særlige hygiejniske forbehold, så tænker ikke at rejse i det sydøstlige ville give mig særlige problemer.
        – Har også tænkt om det er muligt at kombinere 1 og 2 og så tage en tur der hedder Indien-Nepal-Tibet-Burma-Thailand-Laos-Vietnam-Macao, men overvejer at distancen er for lang til en tre måneders tur?

        3) Flyve til Singapore/Malaysia og opleve de lande og efterfølgende flyve til Australien og backpacke østkysten.
        – Dette er en anden meget anderledes tur end 1 og 2, pris- og oplevelsesmæssigt. Tanzania er meget primitivt og selvom jeg ikke ligefrem længes efter hjemlig luksus, så synes jeg ikke muligheden for en lidt mere civiliseret part 2 af min rejse lyder helt skidt. Derudover ville det ikke være helt skidt for mig at få genopfrisket mit engelske, inden opstart af cand.merc til september.
        – Der er også flere maratoner i Australien i perioden, så det giver mig lidt mere fleksibilitet for ikke at skulle være på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.

        Uanset hvilken af de tre ture jeg vælger, er min plan at bo og leve billigt ved at vælge hostels/couchsurfing.org, spise lokalt og komme rundt med billige transportmidler. Mht. oplevelser på destinationerne, så søger jeg at overtræde så mange personlige grænser (blokeringer!), få så mange adrenalinsus og være så fysisk aktiv som overhovedet muligt.

        Kan egentlig godt lide tankegangen i “The Dice Man” og har overvejet at mit rejsevalg skal være terningens første større beslutning, men først søger jeg lige lidt råd fra PN’s rejsepanel. Hvis jeg skal sætte procenter på lige nu, er det noget ala 45 % Indien, Nepal, Tibet, 30 % Sydøstasien, 25 % Malaysia/Singapore/Australien, så den er ikke engang tæt på at være lukket.

        Hvorfor/hvorfor ikke gøre vælge mulighed 1/2/3? Erfaringer fra jeres tidligere rejser (ruter, oplevelser, do’s/don’ts).
        Jeg vil gerne have så mange forskellige erfaringer som muligt, så bare skyd løs. Hvis der er pn’ere i området i perioden, så er der selvfølgelig også muligheden for hook-up.

        Takker på forhånd for alle inputs.

        #3547037
         birkestime

          Hej igen. Beklager at der skulle gå en måned før jeg kommer med svar, men skulle lige hjem fra “bushen”, så var familien på besøg i to uger og så er jeg lige kommet tilbage efter at have nået toppen af Kilimanjaro og Meru (nr 1 og 5 i Afrika).

          Jeg tror efterhånden at mine kommende rejseplaner har ændret sig drastisk fra ovenstående tre muligheder til…
          1. Singapore-Indonosien-Australien
          2. Interrail i Østeuropa
          3. Aktiv ferie i USA

          Jeg ville til Nepal for at trekke, trekke og så endnu mere trekke og med monsunsæsonen på vej kan det jo vise sig at blive svært, medmindre jeg vil bestige de højere bjerge og det var ikke lige planen.
          Mulighed nr 2 er ligeledes udelukket pga regnsæsonen. Det regner og det regner i tanzania, hvor jeg stadig befinder mig. Der er få timers sol i løbet af dagen og ellers er det bare overskyet og gråt. Stadig varmt, men trist. Det gider jeg simpelthen ikke tage til en ny destination for at opleve mere af.
          Ærlig talt så savner jeg også lidt det at være anonym. I tanzania tænker alle: “hov, hvid gut, han har penge, ham skal vi sælge et eller andet”. Det vil jo formentlig være noget ala der samme i Indien og Sydøstasien og det er jeg lidt pas på i øjeblikket.

          Jeg er ikke god til at træffe beslutninger og disse ekstra muligheder had bestemt ikke gjort det nemmere for mig. Hvis der er nogen der har nogle inputs til ovenstående ændring, hører jeg meget gerne fra jer.

        Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)

        Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

        © 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

        Log ind med brugernavn & kodeord

        eller    

        Glemt dine oplysninger?

        Create Account